Historierne ændrer sig

     En anden af Princes historier, som varierer alt efter, om der er nogen, der betaler ham for at lyve, er hans forklaring på, hvorfor han forlod Kirken.

     Hans egne ord - fra da han ikke blev betalt for at lyve - fortæller en anden historie. Både før og efter han forlod Kirken, deltog Prince i en række interviews vedrørende nogle retssager, som han havde kendskab til. Han var ikke personligt indblandet i retssagerne og havde ingen grund til at fortælle andet end sandheden.

     Det sidste af disse interviews fandt sted i 1994 - to år efter, at han havde forladt Kirken. Mødet var helt frivilligt. Han var ikke stævnet, han gik simpelthen med til at gå hen til et advokatkontor og give dem oplysninger. Han kunne blot have nægtet at medvirke - men det gjorde han ikke.

     Selv om Prince sjældent blev spurgt om personlige anlæggender i disse interviews, så fortalte han ofte om sine egne erfaringer.

     I et af disse interviews, fra 1992, beskrev han, hvorfor han forlod sit medhjælper job i Kirken:

     “Jeg har et par børn med forskellige mødre, børn jeg fik uden for ægteskab, før jeg stødte på Scientologi. Igennem årene har jeg været i stand til nogenlunde at klare situationen med de her børn. Men efterhånden som de er blevet ældre, kræver de nu mere af min opmærksomhed. Så nu er jeg i den uheldige situation, at jeg er nødt til at forlade organisationen for at tage mig af dem. Men jeg forlader ikke denne organisation, fordi jeg har noget at klage over, eller fordi jeg er uenig med den ... Jeg holder meget af denne organisation. Den vil altid have min fulde opbakning.”

     Den “fulde opbakning” holdt sig, indtil Princes tidligere livsstil indhentede ham - og han fik tilbudt den rigtige pris.

     Uden sine venner i Kirken til at hjælpe ham med at holde sig på rette spor, røg Prince tilbage i sin gamle livsstil. I 1995 blev han arresteret efter have begået vold i beruset tilstand, og igen i 1997 blev han arresteret for spirituskørsel. Han blev anklaget for fysiske trusler og for sexchikane mod kvinder på hans job. Han blev fyret efter at være blevet beskyldt for tyveri.

     Han fortsatte med at stifte gæld indtil starten af 1998, hvor hans liv lå i ruiner, og han erklærede sig selv konkurs. På det tidspunkt, hvor han var arbejdsløs og havde brug for penge til at dække sit stofforbrug og betale sine kreditorer, udklækkede Prince en plan; han ville afpresse Kirken for et stort beløb, mod at han så til gengæld ville love ikke at gå til medierne og ikke ville sælge sig selv som “vidne” til en gruppe mennesker, som er involveret i ulovlige overtrædelser af Kirkens ophavsrettigheder.

     Da Kirken ikke bøjede sig for hans afpresning, gjorde han det klart, at han havde i sinde at gøre sig selv til et så stort offentligt problem, at Kirken ville give efter og købe hans tavshed.

     Prince har under ed indrømmet, at han modtog tusinder af dollars i kontant betaling, til flyrejser og til andre udgifter samt til anskaffelsen af en ny bil, alt i alt mere end 35.000 dollars, som beløning for at angribe Kirken.

Ansporer til vold

     Da Kirken fik at vide, at Net-Produktion havde planlagt at betale Princes rejse, så han kunne komme på dansk TV, prøvede Kirkens repræsentanter at advare produktionsselskabet om, at hans medvirken ville ødelægge programmets troværdighed. Journalister i USA har lært at styre uden om Prince.

     Men Kirkens primære bekymring var medlemmernes sikkerhed. Prince er ikke kun motiveret af penge og en hang til bizarre løgne. Han har gentagne gange forsøgt at anspore til vold mod Kirken og dens medlemmer.

     For at sløre disse tendenser i sine kontakter med medierne har Prince tillagt sig visse pæne manérer, således at hans optræden kan virke nogenlunde troværdig. Jørgen Pedersen, produceren, beskrev ham som “stille, rolig og afslappet.”

     Men når kameraerne er væk, kommer en anden Prince til overfladen. I en typisk tirade uden for Scientologi Kirken i Boston råbte en beruset Prince: “Jeg kne...de din mor, jeg kne...de din mor. Jeg er din far!” til et medlem, og truede en anden med homoseksuel voldtægt.

     Ved en anden lejlighed kastede han sten efter nogle forbipasserende biler, som han mente blev kørt af medlemmer af Kirken, og han truede derefter andre med en forhammer.

     Måske er det bedste eksempel på Princes overdrevne hang til at digte historier og hans voldelige temperament indeholdt i det følgende vidnesbyrd, som han aflagde under ed.

     Da han blev stillet over for det faktum, at han frivilligt havde trukket sig tilbage fra sin position i Kirken, pga. uetisk opførsel, langede Prince en historie ud, som umiddelbart kan synes utrolig. Prince påstod, at han havde trukket en ladet riffel og en ladet 45 mm automatpistol mod den gejstlige leder af Scientologi religionen og truet ham med, at: “der snart ville flyde blod.” Ifølge Prince havde den ubevæbnede kirkeleder så alene med sin fornufts hjælp, overtalt ham til at lægge sine våben fra sig og overgive sig til kirkelig diciplin. Dette eventyr får selvfølgelig Prince til at se forfærdelig ud, og kirkelederen kommer til at fremstå som et overmenneske. Hvis Kirken kun var interesseret i sit image og ikke i sandheden, så kunne den have taget imod denne historie med åbne arme. Men faktum er, at hændelsen aldrig har fundet sted. Hvad dette derimod illustrerer er, at Prince er så ublu i sine påstande, at han ikke engang kan holde sig selv tilbage fra at digte historier, der får ham selv til at se farlig og upålidelig ud, mens det er en ren lovsang for Kirken.

     Den virkelige pointe i denne historie er: Hvis Prince åbent “indrømmer” - ganske på bekostning af sin egen troværdighed - at han trak et ladet våben mod en ubevæbnet person og truede med at dræbe ham, også selv om historien helt igennem er opdigtet, så er det ikke svært at forestille sig, hvor hæmningsløs han må være, når han brygger historier sammen om andre.

     Til trods for, at Net-Produktion havde alle disse oplysninger om Prince, og flere til, så insisterede programmets tilrettelæggere på at beholde deres optagelser med ham i programmet.

     Hvis DR 2 virkelig har i sinde at sende denne omgang iscenesat intolerance ud på dansk TV, så bør de være så anstændige, at de også viser den anden side, så de danske seere kan danne sig deres egen mening.

     Hvis de fortsat vælger at udøve censur, så er det offentligheden, der bliver taberen, da de uden at vide det, bliver nægtet at høre hele historien.

     Og den intolerance og vold, der måtte blive fremprovokeret af Prince, vil være det eneste DR 2 får ud af deres anstrengelser.