anmark er blandt de lande i Europa, der har det bedste omdømme, når man taler om religiøs tolerance og forståelse. En ny bog, som bl.a. indeholder en række studier af Scientologi religionen gennemført af nogle af verdens førende religionseksperter, vil bidrage til forståelsen af religion i et samfund med religiøs pluralisme.

     Scientologi religionens kolossale vækst siden den blev grundlagt i 1950 - antallet af Kirker er vokset fra en enkelt i USA, til flere end 3.000 Kirker, missioner, grupper og relaterede aktiviteter og millioner af medlemmer på alle jordens kontinenter i dag har gjort den til en permanent bestanddel af det religiøse landskab.

     På det akademiske felt har denne vækst i de seneste år givet anledning til en række dybtgående studier af religionen, udført af nogle af verdens mest respekterede religions- og sociologiforskere.

     Blandt dem er dr. Juha Pentikainen, professor og leder for Helsinki Universitets afdeling for religionsstudie og Instituttet for Social Videnskab ved Tromsø Universitet i Norge. I hans analyse fra 1996 beskrev han Scientologi som en “moderne religion skabt i Vesten og faldende ind under den vestlige definition af ordet “religion”.

     Dr. Bryan R. Wilson, professor emeritus på Oxfords Universitet og en af verdens mest respekterede religionsforskere, har personligt studeret Scientologi i mere end 30 år, og han konkluderede ganske simpelt: “Det står klart for mig, at Scientologi er en ægte religion og bør betragtes som sådan.”

Et betydningsfuldt, objektivt overblik

     I den nye bog: “Scientologi: En Nutidig Religions Teologi og Praksis”, som blev udgivet i slutningen af 1998, bliver der givet et objektivt overblik over Scientologi af både de førnævnte og andre førende autoriteter indenfor sammenlignende religionsvidenskab.

     Bogen har fået meget ros fra andre religionsforskere, myndigheder, medier og andre med en professionel interesse i religion.

     Dr. Massimo Introvigne, formand for CESNUR, Center for Studiet af Nye Religioner, i Torino, beskrev den som “en hjælp til forskere, idet den ikke blot indeholder tekster af grundlæggeren L. Ron Hubbard og andet grundlæggende materiale, men også udvalgte afhandlinger skrevet af anerkendte akademikere. ... “Teologi og Praksis” er derfor et fremragende udgangspunkt for et studium af Scientologi.”

     Andre har betonet bogens brugbarhed til højnelse af forståelsen mellem folk fra forskellige trosretninger. De Forenede Nationers Assisterende Generalsekretær for Udenrigsforhold udtalte, at Generalsekretæren “lægger stor vægt på at skabe tolerance og forståelse mellem forskellige nationer og forskellig trosretninger.” I denne forbindelse sagde han: “Jeres bestræbelser vil fremme dette mål”.

     Også mediefolk har anerkendt bogens vigtighed i en verden, hvor meninger ofte er baseret på mangelfuld eller forudindtaget information. “Men enhver må selv finde ud af det. Til det formål er denne opslagsbog en glimrende mulighed,” skrev en hollandsk avis i en anmeldelse af bogen.

Lever op til definitionen på religion

     For at indplacere emnet Scientologi i den rette sammenhæng starter “Teologi og Praksis” med en analyse af begrebet religion. Her gives en brugbar, komplet og officiel definition, som dækker de grundlæggende karaktertræk ved alle store religioner. Det indledende kapitel er baseret på de konklusioner, som en række religionseksperter er kommet frem til, herunder de eksperter, hvis studier er taget med som bilag i bogen. Definitionen tager også de rammer for religion, der er beskrevet i international lov, i betragtning.

     Det er på den baggrund, at de forskere, som har bidraget til teksten, drager sammenligninger mellem Scientologi og de ældre verdensreligioner. De fleste beskriver nogle grundlæggende lighedspunkter med Østens store religioner, såsom vigtigheden af åndelig udvikling. Andre betoner, at med dens opfattelse af gud har Scientologi “større lighed med de vestlige religioner og deler deres synspunkt, som placerer Det Højeste Væsen på toppen af kosmos.”

     Den religionsdefinition, de har fastsat, har tre dele:

     1. Et trossystem, som beskæftiger sig med det overnaturlige, en “ultimativ virkelighed” som overgår den fysiske verden. Denne ultimative virkelighed kan være en gud, guder eller et Højeste Væsen, eller det kan simpelthen være et overnaturligt princip, som for eksempel troen på sjælevandring.

     2. En religiøs praksis som sætter mennesket i stand til at kontakte, forstå, oprette en forbindelse til eller være et med denne ultimative virkelighed; og

     3. Et samfund af troende, som sammen stræber efter denne ultimative virkelighed.

     Definitionen er blevet vel modtaget af embedsmænd og forskere i nutidens omskiftelige religiøse klima, hvor der er en tendens til at have en mere demokratisk og objektiv indgangsvinkel til minoritetsreligioner.

     Over de sidste fem år er denne omskiftelighed nu og da kommet til udtryk i blæst i medierne, hvor kirkeministeriets procedurer, når det gjaldt anerkendelsen af religiøse trossamfund udenfor Folkekirken, blev angrebet for at være gammeldags og ikke ganske upartisk. F.eks. for grupper som Hare Krishna og Scientologi, der tidligere blev bedømt udelukkende efter Folkekirkens målestok.

     Proceduren blev ændret i 1998, således at grupper, der ansøger om at blive godkendt som religiøse trossamfund, nu bliver undersøgt af et panel af uafhængige forskere - i stedet for en enkelt repræsentant fra Folkekirken. Når en gruppe i dag ansøger om godkendelse ved kirkeministeriet, bliver deres ansøgning derfor nu sendt til ekspertpanelet, som så giver deres vurdering af, hvorvidt gruppen kvalificerer som et religiøst trossamfund ud fra en sammenligning med nogle fastlagte kriterier.