Frihed - Scientologi Kirkens Officielle Organ Siden 1968  Frihed - Scientologi Kirkens Officielle Organ Siden 1968
Søg Kontakter Website oversigt
 
Hjem
Hvad er nyt?
USA-udgaver
Internationale udgaver
Videoer
Tilknyttede sider
Dit synspunkt
Abonnement



Spørgsmålet besvares
 
Side    1  |   2  |   3  |   4  |   5  |   6  |   7  |   8  |   9  |   10  |   11  |   12  |   13  |  



     Dernæst kom det frem, at “researcheren” på programmet til DR 2 var journalisten Karin Høgh, som også har samarbejdet med Aake Wiman og Dagnell. Hun har tidligere i både radioudsendelser og artikler om Scientologi demonstreret, at objektivitet ikke er hendes stærke side.

     Med Karin Høgh hyret til at lave “research” og Dagnell som “kilde” blev det efterhånden klart, at det formentlig ikke var et hverken objektivt eller balanceret program, der var i vente.

     Tilsyneladende havde produceren, Jørgen Pedersen, ikke fået hele historien om Karin Høgh tidligere meget personlige “engagement” omkring Scientologi, og han har forklaret, at da han blev klar over det, bad han straks om at få Karin Høgh fjernet fra produktionen af programmet, idet han udmærket var klar over, at det kunne skade hans eget omdømme at bruge en sådan person på programmet.

     På trods af dette valgte Kirken fortsat at samarbejde med folkene bag programmet. Dagnell og Høgh havde trods alt ikke meget nyt at bidrage med.

     Kirkens bekymring vedrørende indholdet i DR 2 programmet viste sig at være så velbegrundet, at selv Brigitta Dagnell kontaktede dem for at fortælle, at hun ville trække sig ud af programmet. Hvorfor? Hun vidste, at programmet direkte ville angribe enkeltpersoner, og det ville hun ikke være med til.

     Men det skulle vise sig at blive endnu værre. Kirkens repræsentanter fik at vide, at DR 2 havde endnu en joker i ærmet – en mand ved navn Jesse Prince fra USA. Prince har for nylig været indblandet i vold mod Kirken og nogle af dens medlemmer, og han har en fortid med ekstremt umoralsk og kriminel opførsel, oplysninger som burde være højst relevante, når man skal evaluere hans påstande om Kirken og scientologer.

     Udstillingen havde også en sektion, der beskrev grundlæggeren, L. Ron Hubbards liv. Om hvordan han er bredt anerkendt som forfatter og humanist, samt at han også var ekspert på mange andre områder, som f.eks. flyvning, sømandskab, filmkunst, fotografering, musik og administration. I over et halvt århundrede forskede og udviklede Hubbard den religiøse filosofi i Scientologi, samt delstudiet Dianetik, samtidigt med at han forsørgede sig selv som en yderst populær forfatter.

     Endelig kunne udstillingsgæsterne se mere om de forskellige sociale programmer til forbedring af uddannelse samt rehabilitering af narkomaner og kriminelle, der er baseret på L. Ron Hubbards teknologi, og som støttes af Kirker og medlemmer over hele verden.

     Mange danskere var overraskede over, at der i Danmark er fire privatskoler, hvor der tilsammen går flere hundrede elever, og hvor de effektive uddannelsesmetoder, der blev udviklet af L. Ron Hubbard, bliver brugt i undervisningen af det danske skolepensum. Derudover findes der 25 studiegrupper, hvor både skoleelever og voksne efter skole- og arbejdstid kommer for at få afhjulpet indlæringsvanskeligheder - oftest den såkaldte “funktionelle analfabetisme” - der er et problem for et alarmerende stort antal danske skoleelever. Skolerne og studiegrupperne anvender Hubbards uddannelsesmetoder, som hjælper med til at løse disse problemer, og de benyttes af studerende fra enhver etnisk, religiøs eller social baggrund.

     Rehabiliteringsprogrammet for narkomaner, der er kendt som Narconon (der bogstaveligt betyder “ingen stoffer”), er nok det program, som nyder størst interesse blandt de verdslige programmer, der blev forklaret på udstillingen. På Narconons center i Danmark og på 40 andre lignende centre i lande over hele Europa, i Nord- og Syd Amerika samt på New Zealand, har Hubbards teknologi i årtier været anvendt med succes til rehabilitering af narkomaner, hvor de befries fra de lænker og den ødelæggelse deres afhængighed af stoffer har skabt. Som et ikke-religiøst program bliver Narconon støttet af både scientologer, myndigheder, private firmaer og individuelle bidragsydere i de forskellige lande, hvor centrene ligger.

     På åbningsdagen for “Hvad er Scientologi?”-udstillingen, var lederen for den danske Narconon-afdeling, Jan Kusz, til stede for at fortælle sin egen historie med Narconon. Som han udtrykker det, ville han have været død idag, hvis han ikke havde mødt Narconon i tide. Efter 10 års afhængighed af hårde stoffer havde Kusz næsten nået bunden, da han kom til Narconon i Skellingsted nær Mørkøv. Kusz var stemplet som et “håbløst tilfælde,” da han ikke havde responderede særligt godt på de andre programmer, han tidligere havde prøvet i sine forsøg på at få sin afhængighed under kontrol. Efter en uge på Narconon-programmet begyndte han at genvinde håbet om, at han kunne vende tilbage til et liv, hvor han var ude af ødelæggende afhængighed. Efter kun syv måneder var Jan Kusz en stoffri mand - og han er aldrig faldet tilbage. Idag leder han det danske Narconon center sammen med sin kone, hvor de igen og igen har hjulpet andre “håbløse” narkomaner.

     Under hele udstillingen var medlemmer fra Scientologi Kirken til stede for at hjælpe som guider og til at besvare de besøgendes spørgsmål. En del af udstillingens besøgende fik også en rundvisning i Kirken. (Noget der iøvrigt kan arrangeres hele året igennem.)

     Den første Scientologi kirke i Danmark blev etableret i København i 1968. Idag er der otte Kirker og missioner spredt ud over landet. I hovedsædet i Jernbanegade havde Kirken oprindeligt to etager af den 6000 m2 store bygning, men er idag vokset til at omfatte alle fem etager samt kælderen. Bygningen blev fuldstændigt renoveret og genopbygget i klassisk dansk stil og officielt genåbnet i 1995. Bygningen huser lokaler til Scientologis religiøse uddannelse og vejledning, et Kirkerum, et bibliotek for de studerende, administrative kontorer, en offentlig boghandel og et stort konferencelokale, der er åbent for offentligheden. Den centralt beliggende, overdækkede gård, der husede “Hvad er Scientologi?"-udstillingen, er et hyppigt samlingssted for kirkelige møder og ceremonier, så som bryllupper, navngivnings-ceremonier, begravelser, søndagsandagter og præstelige dimitteringshøjtideligheder, idet der er plads til mange flere gæster, end der kan være i Kirkerummet.

     For rundvisninger i Kirken og reservation af de lokaler, der stilles til rådighed for offentligheden, kontakt venligst informationskontoret på tlf. nr. 33 24 35 60.

     Og for dem, der ikke fik set “Hvad er Scientologi?”- udstillingen, og som ønsker at få noget mere at vide om religionen, er den samme information og meget mere tilgængelig i bogen: “Hvad er Scientologi?”, som kan erhverves i boghandler og biblioteker eller i enhver Scientologi kirke.


Forrige Næste
 

 
Forrige | Ordliste | Indhold | Næste |
| Dit synspunkt | Tilknyttede sider | Boghandel | Hjem |
Frihed

Supported Sites
Scientology Groups · Reviews for "The Church of Scientology" · Scientology: The Doctrine of Clarity · Allexperts Scientology Q&A · Religious Tolerance: Scientology · Description of the Scientology Religion · Scientology (CESNUR) · Scientology · Scientology Handbook · Scientology Religion · What is Scientology?

© 1996-2008 Den Internationale Scientologi Kirke. Alle Rettigheder Forbeholdt. For information om varemærker