Bredere kriterier

     De kriterier, som grupper, der søger om godkendelse som religiøse trossamfund, skal leve op til, og som for nyligt blev fremsat af panelet, ligner meget den før omtalte definition på religion, som den er udarbejdet af førende religionseksperter og forskere.

     Det første kriterium for et religiøst trossamfund har at gøre med nødvendigheden af gudsdyrkelse, men giver et bredere, mere omfattende gudsbegreb, herunder: “opfattelsen at mennesket er afhængig af en transcendent magt.”

     Hvad det andet kriterium angår, så skal gudsdyrkelsen foregå på basis af en nærmere udformet lære, dvs. en trosbekendelse, en fælles tro, som giver retningslinjer for mennesket handlinger, dvs. etik og moral, og der må være tale om en fælles tro, som udtrykkes gennem vielses- og/eller andre ritualer.

     Og endeligt skal der være et religiøst samfund med en bestemt struktur og medlemskab.

     Retningslinjerne omfatter religioner, som ikke udelukkende har deres udspring på den jødisk/kristne tradition.

     Eksempelvis adskiller Scientologi religionens vej til åndelig frelse sig fra jødisk/kristne religioners tradition. Scientologer tror på, at mennesket grundlæggende set er godt. I modsætning til dette følger jødedommen og kristendommen Det gamle Testamentes lære, der siger, at mennesket har to iboende impulser - en god og en ond - som konstant er i strid, på samme måde som det opfattes at være i den kosmiske kamp mellem Gud og Satan.

     Ifølge den jødisk/kristne opfattelse er det menneskets pligt at besejre sin onde side, og under alle omstændigheder bliver løftet om frelse ikke virkeliggjort før døden.

     I Scientologi fastholdes det, at når ens åndelige bevidsthed øges, så forøges ens evne til at finde egne svar og løsninger vedrørende livet, ånden og uendeligheden og til at kende dem med absolut sikkerhed. Individet bliver fuldt bevidst om sig selv som et åndeligt væsen, uafhængig af kødet, og om at han vil overleve med sin hukommelse og identitet intakt. Heri ligger det transcendente aspekt i Scientologi - nemlig vejen til åndelig frelse og broderskab med universet og i sidste ende en fuldstændig forståelse af Guds beskaffenhed.

     Dermed opnås frelsen i Scientologi gennem forøget åndelig bevidsthed, i tråd med visse af Østens religioner. Menneskets fuldkomne frelse, kaldet “fuldkommen frihed”, er målet for Scientologis praksis.

En ældgammel tradition

     Blandt de kriterier, som trossamfund skal leve op til, tager ekspert panelet esoterisk materiale op som et problem. På dette punkt fjerner panelet sig fra sit formål.

     Ifølge førende religionseksperter er esoterisk materiale - som kun bliver åbenbaret for medlemmer på højt niveau af religiøs oplysning - en tradition, der deles af mange religioner og et historisk faktum, der nærmer sig det banale.

     Som pastor Dean Kelley fra Kirkernes Nationalråd i USA forklarede: “(Hemmeligholdelse) af religiøse materialer er et almindeligt historisk fænomen, som ses i mange religioner, herunder i kristendommen.” Kelley tilføjede, at de tidlige kristnes insisteren på, at noget af deres lære blev hemmeligholdt førte til “ekstraordinære anklager” fra grækerne og romerne. Hindu traditionen lægger også vægt på hemmeligholdelse af visse hellige tekster.

     Dr. Bryan Wilson fra Oxford Universitet, en tidligere højtstående moderne religionsforsker, bemærkede at Mormonerne kun tilbyder deres specielle rituelle ceremonier til de medlemmer, der har godt omdømme, og som får en tilladelse fra deres biskop; og at nogle Pinse Kirker kun afslører den fulde betydning af deres lære og praksis ved særlige arrangementer, hvor ikke-medlemmer er udelukket fra deltagelse.

     Langt den overvejende del af trossystemet i Scientologi er tilgængeligt for alle, i de skrifter, som er baseret på de grundlæggende principper i trosbekendelsen, kodekserne og de fundamentale forskrifter og aksiomer bag oprindelsen og beskaffenheden af universet og menneskeheden. Al teori og praksis i religionen er baseret på disse, men der er altså en lille del af praksisen, som kun er tilgængelig for de medlemmer, der er nået til et vist åndeligt og etisk niveau, og dermed er rede til dem.

     Kirken følger, hvad dr. Wilson beskriver som “et bredt uddannelsesmæssigt princip, som går ud på ikke at afsløre avancerede begreber til dem, som endnu ikke har demonstreret deres beherskelse af elementære principper.”

Et bredere synspunkt

     Mens teksten i “Scientologi: En Nutidig Religions Teologi og Praksis” er bygget på udtalelser fra en lang række internationale eksperter, så er de studier, der er taget med i bogen, ud over Bryan Wilsons, skrevet af dr. M. Darrol Bryant, professor i religion og kultur, Waterloo Universitet, Canada; dr. Regis Deriquebourg, professor i religionssociologi ved Universitetet i Lille III, Frankrig; dr. Urbano Alonso Galan, teolog og tidligere ordstyrer ved en række økumeniske kongresser ledet af Vatikanet; dr. Alejandro Frigerio, Universitetslektor i sociologi, Argentinas Katolske Universitet; dr. Frank K. Flinn, professor i religiøse studier, Washington University, Missouri; og Fumio Sawada, Den Ottende Indehaver af Yu-Itsu Shinto religionens Hemmeligheder i Japan.

     Der er blevet gjort store fremskridt i de officielle procedurer vedrørende gennemgang af ansøgninger fra religiøse trossamfund i Danmark, og denne proces må fortsættes, indtil der er opnået fuld objektivitet. Den eneste målestok, som dette kan afgøres ud fra, er den som er etableret gennem det arbejde, der udføres af verdens førende religionseksperter - et arbejde, som afdækker de fællesnævnere, der er og har været for religioner gennem tiderne.

     Der er gratis eksemplarer af “Scientologi: En Nutidig Religions Teologi og Praksis” til rådighed for religiøse ledere, myndighederne og medierne på følgende adresse: