Ytringsfrihed omfatter retten til at
være uenig med en andens tro.

Men ikke når en hyret provokatør bliver betalt
for at fortælle usandheder.

a amerikaneren Jesse Prince ankom til Københavns lufthavn den 12. maj og tog ind til byen, havde han råd til at slappe af og nyde turen: Han rejste nemlig på licensbetalernes regning.

     Et TV-produktionsselskab hyret af DR 2, betalte for Princes rejse, så han kunne være med i et planlagt TV-program om Scientologi Kirken i Danmark.

     Baggrunden for programmet er, ifølge producenterne, Scientologi Kirkens verserende ansøgning i kirkeministeriet om at blive godkendt som et religiøst trossamfund med bemyndigelse til at vie medlemmerne.

     Men Prince - “kronvidnet”, som blev hentet hertil hele vejen fra USA blot for at blive interviewet - er hverken dansker, scientolog og bestemt ikke religionsforsker, og han er heller ikke nogen autoritet i forhold til dansk lovgivning.

     Hvorfor så hente en uniformeret amerikaner til Danmark og få ham til at udtale sig om en dansk kirke og de danske retningslinier for, hvordan religiøse trossamfund opnår anerkendelse?

     Som programmets producer fra produktionsselskabet Net-Produktion har indrømmet, så mener han, at et program “skal indeholde kontroverser for at være “godt”. Faktisk vil seerne sandsynligvis foretrække upartisk og nøjagtig information i det, der skulle have været et dokumentar-program. Men når det kommer til Net Produktions brug af Jesse Prince, så er der en ting, der er mere sigende, end enhver debat om, hvor grænsen mellem nyheder og underholdning går: DR 2 er, via Net Produktion, ikke de eneste, der betaler Prince for at komme med iscenesætte angreb på Scientologi Kirken og dens medlemmer. Prince har en forbløffende fortid, som viser, at han stort set er villig til at sige hvad som helst for penge.

     For eksempel stillede han i august 1998 en erklæring til rådighed for nogle personer, der stod anklaget for illegalt at have kopieret store mængder af Scientologi grundlæggeren, L. Ron Hubbards udgivne værker om religionen. I et forsøg på at undgå konsekvenserne af deres ulovlige aktiviteter hyrede de Prince, som en “autoritet” indenfor ophavsrettigheder og i de juridiske procedurer, som Scientologi Kirken gjorde brug af for at få sat en stopper for den ulovlige aktivitet.

     Men det blev hurtigt afsløret, at Princes viden var ren foregiven, da han skulle vidne under ed. Så i stedet for at skulle gå i retten med Prince som deres vidne, gik de anklagede ind på et forlig, hvor de fik et permanent forbud og blev pålagt at betale en skadeserstatning på 1.000.000 dollars.

Dødvande

     Før det blev klart, at Prince skulle optræde i DR 2 programmet, havde Kirkens repræsentanter i vid udstrækning samarbejdet med produktionsselskabet. De havde deltaget i interviews, givet lov til at der blevet lavet optagelser i Kirken og havde tilbudt at besvare alle spørgsmål - på trods af, at der allerede var meget, der tydede på, at Net Produktion ikke havde planlagt et upartisk program. (Se “Etik og medierne”)

     Men diskussionerne nåede et dødvande, hvad angik Prince. Produceren, Jørgen Pedersen, gav, efter at han havde talt med DR 2s advokat, besked om, at Kirken ikke ville få lov til at informere seerne om Princes upålidelighed som informationskilde om Scientologi. Hvorfor? Hvis Prince havde noget interessant at bidrage med, så var hans fortid ganske uinteressant, også selvom det TV-stationen planlagde at bruge ham til, nemlig at fortælle om sine oplevelser i Kirken, netop var det, han tidligere havde løjet om.

     Med andre ord; DR 2 var villig til at lade en hyret amerikaner, der har indrømmet under ed, at han er blevet betalt for at afgive falsk vidnesbyrd, håne og nedgøre tusinder af danske scientologer - samtidig med, at de nægter seerne nogle højst relevante oplysninger, som kunne give dem mulighed for at drage deres egne konklusioner vedrørende Princes troværdighed.

Sex chikane

     Den faktiske historie bag Jesse Prince viser det upassende i hans udtalelser, angående Scientologi Kirken og dens medlemmer.

     I løbet af ’98 har Prince tilbudt forskellige påstande om Scientologi Kirken til forskellige mennesker og varieret påstandene, så de passer til formålet hos dem, han nu håber vil betale ham.

     Pointen er ikke, at Princes historier er opdigtede, det er nemt at se, når man kigger nærmere på dem. Hvad der virkelig giver anledning til bekymring er, at Net Produktion stadig insisterede på at bruge en så upålideligt kilde, efter at de var blevet informeret om hans grove fordrejninger.

     På trods af, hvad han påstår, så er Princes eneste baggrund for at kende noget til Scientologi en række hovedsageligt underordnede stillinger som medhjælper i Kirken indtil 1992, hvor han forlod Kirken. Han havde kun en ledende stilling i mindre end tre måneder, og den fik han, da en ven af ham, der havde de samme problemer som ham med at føre et etisk levned, forlod sin post, som derefter ved en fejltagelse havnede hos Prince. Da han forlod Kirken i 1992, indrømmede han, at han aldrig havde påtaget sig ansvaret for stillingen eller udført de opgaver, der hørte til dette hverv:

     “Hun lod mig hænge på den.... så, nu bliver det forventet af mig, at jeg skal administrere en organisation.... Der sidder jeg og foregiver bare, at jeg er den store kanon, men jeg kan ikke udrette noget som helst.... Det var, som om jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre, så jeg gjorde ikke noget.”

     At Princes tid på en ledende stilling blev kortvarig, skyldtes dog kun til dels hans inkompetence. Den anden grund var, at hans arbejde forøgede et problem, han havde haft længe før han stødte på Scientologi - en tilsyneladende tvangsmæssigt manglende evne til at respektere andres rettigheder.

     Princes beskrivelse af sig selv, som han var, før han mødte Scientologi, er, at han var “en temmeligt hensynsløs person.” Dette er en underdrivelse, der er til at få øje på. Hans generalieblad indeholder blufærdighedskrænkelse, delagtighed i seksuel omgang med en mindreårig og gadeuorden. Han var narko-pusher, havde to børn, det ene med en pige på kun 16 år, hvor man skal huske, at den seksuelle lavalder i USA er 18.

     Som han engang har sagt: “Hvis jeg havde fortsat på den vej, som jeg var på, så ville jeg være styret lige mod døden.”

     På trods af hans fortid fik han en chance i Kirken, han blev fuldstændig afvænnet fra brugen af narko, og han fik for en stor del ryddet op i sit liv. Men han var stadig ikke i stand til at beherske sit livslange problem med at udnytte andre, og gentagne gange var han indblandet i seksuel chikane.

     Paradoksalt nok går en af Princes mest almindelige påstande ud på, at kvinder og børn bliver behandlet dårligt i Kirken. Som med mange af hans andre påstande, så kommer hans udtalelser tættest på sandheden, når de bliver anvendt på hans egen opførsel.