Franske og tyske fanatikere søger at påvirke den danske regering.
en danske tradition med tolerance og respekt for menneskerettighederne er genstand for misundelse fra folk i mange mindre heldigt stillede lande.
Så det kan synes underligt, at andre ser dette nationale karaktertræk som en trussel. Men det er der nogen, der gør.
Ved et hemmeligt møde i Paris d. 24. april, blev danskernes indstilling til at behandle folk retfærdigt, uanset hvilken religion eller overbevisning de har, kaldt et “meget alvorligt problem.”
Mødet blev afholdt af en alliance, der kalder sig selv FECRIS (Den europæiske forening for forsknings-centre og information om sekter). De grupper, der er medlemmer fremmer fjendtligheden overfor minoritetsreligioner i Frankrig, Tyskland, Sverige, Spanien samt adskillige andre lande. Danmarks Dialog Center er tilsyneladende ikke medlem.
De mest højrøstede FECRIS medlemmer kom fra Frankrig og Tyskland. Ud over Danmark, udtrykte de frustration over England og Italien. Respekten for religiøs forskellighed er større i disse lande, og det får det franske og tyske hysteri over for minoriteter til at synes endnu mere fanatisk.
I stedet for at opmuntre deres regeringer til at anvende mere demokratiske regler forsøger FECRIS at overtale mere liberale lande til, at diskriminering imod minoriteter er berettiget.
Gruppens arrogante fremfærd blev demonstreret ved mødet i Paris, da en journalist bad talerne om at definere, hvad de mente med udtrykket “kult.”
“Er det nødvendigt at give en definition?” svarede Alain Vivien fra Frankrig.
Janine Tavernier, der også er fra Frankrig, tilføjede vredt, “Vi ved, hvad det betyder.”
FECRIS er særdeles nervøs over den danske regerings gennemgang af Scientologi Kirkens ansøgning om at blive godkendt som religiøst trossamfund.
Jacques Guyard, en af FECRIS’ mest fanatiske medlemmer og selv medlem af det franske parlament, var omhyggelig med ikke at udtale sig om, hvilke foranstaltninger FECRIS ville tage imod den danske procedure, ud over at han udtalte: “Lad os håbe den danske regering holder stand.”
Eller bedre - - lad os håbe at den danske regering vil modstå presset fra en håndfuld yderliggående udenlandske politikere.
“Paranoide sammensværgelses-teorier”
Et mere rationelt syn på disse emner blev luftet en måned tidligere i Wien, da mere end 320 delegerede fra forskellige europæiske regeringer og menneskerettighedsorganisationer deltog i en konference om religionsfrihed, arrangeret af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).
Konferencen viste, at der er bred enighed om behovet for at opmuntre til dialog og forståelse mellem folk af forskellig religiøs overbevisning.
Europa Kommissionen fremlagde sin egen udtalelse, hvori det hed: “Der er en voksende erkendelse af forbindelsen mellem religiøs dialog - eller mangel på samme - og forebyggelse af konflikt, hvilket er en af nøglefunktionerne for denne (OSCE) organisation.”
De franske og tyske repræsentanters fjendtlige holdning overfor religiøse minoriteter, gjorde, at de endnu en gang skilte sig ud fra flertallet.
Dette blev især tydeligt, efter at Denis Barthelemy forsøgte at forsvare Frankrigs position. Barthelemy er generalsekretær for en kommission stiftet af Vivien og hans kollega i parlamentet, Guyard, der skal undersøge nye religioner.
Da han ikke var i stand til at retfærdiggøre sin regerings intolerante politik, var Barthelemys irrationale svar at anklage alle repræsentanter fra fremmede regeringer og internationale organisationer, der kritiserede Frankrig, for at være kontrolleret af enten Jehovas Vidner eller Scientologi Kirken!
En anden taler opsummerede den følelse af chok, som mange af de tilstedeværende sad med, ved at beskrive Barthelemys tale som “en følelsesladet udtalelse - som til tider var på kanten af det hysteriske.”
En anden deltager - som hverken var scientolog eller Jehovas Vidne - bemærkede, at “Frankrig vandt prisen blandt alle lande som ’det mest hysteriske og det mest paranoide.’”
Bogen har været efterspurgt lige siden sin udgivelse, og den er hurtigt ved at blive en grundlæggende tekst for brug i undervisningen i faget religion.
Ved FECRIS-mødet i april spurgte en journalist fra Agence France Press Alain Vivien, om franskmændene havde lært noget af OSCE-konferencen om religionsfrihed.
Vivien svarede, “Man bliver klog af skade.” Med andre ord, dem der kæmpede imod religionsfrihed havde lært en lektie. Men som med alle fanatikere var det indlysende, at Vivien havde lært den forkerte lektie. Snarere end at antage OSCE-princippet om dialog og fremmelse af forståelsen, antydede Vivien blot, at de ville være mere forsigtige med, hvordan de udbreder deres intolerante ideer.
Næste...
|
