Menneskerettighedsgruppe angriber, at kriminelle og terrorister har flere rettigheder end psykiatriske patienter.

nne Frandsen* græd, da hun forlod en vens begravelse i København den 8. marts 2000. Hun forsøgte at dulme tabet af vennen og forfærdelsen over det brutale mord på ham ved at indtage et par øl. Det hjalp ikke. Forgrædt gik hun tilbage til sit hotel for at få noget søvn.

Det var på det tidspunkt, Anne’s virkelige mareridt begyndte. En hotel ansat så, at Anne græd, og tilkaldte politiet. I løbet af nogle minutter kom en politibil, og en betjent tog Anne, som var for oprørt og træt til at gøre ret meget modstand, med ud til bilen. Politimanden kørte Anne direkte til et psykiatrisk hospital.

Selvom Anne på det tidspunkt var ude af sig selv over tabet af vennen, var hun ikke sindssyg - alligevel var hun tvangsindlagt i 13 dage, før hun endelig blev løsladt.

I den klage hun indgav til patient klagenævnet i Københavns statsamt i maj 2000, kan man læse, at hun under sin indlæggelse blev bæltefikseret imod sin vilje og tvangsmedicineret med injektionsmedicin.

Et enestående tilfælde? Det ser det ikke ud til

Af årsrapporten for det psykiatriske patient klagenævn fra Københavns Statsamt, der blev offentliggjort i 2000, fremgår det, at der i 1999 blev indgivet 70 klager over frihedsberøvelse. Der blev indgivet 56 klager over tvangstilbageholdelse. Derudover var der 15 klager over bæltefiksering og andre 41 over tvangsmedicinering.

Slutresultatet blev, at ikke en eneste patient fik kompensation for eller medhold i en eneste af de klager, der er registreret i hele Københavns Amt i 1999. Det til trods for, at der er dokumenteret overtrædelse af gældende retspraksis - og til trods for, at antallet af rapporter om tvang og misbrug stiger.

Stigende tendens

Mens rapporter om tvang og misbrug indenfor den psykiatriske behandling i Danmark ikke er noget nyt, fortsætter love og regulativer, som ellers skulle begrænse overgrebene, med at give psykiaterne ansvaret for at få begrænset misbruget, hvilket ses at være en katastrofal fejl.

Regeringen vedtog i 1989 en psykiatrilov for at begrænse brugen af tvangsindlæggelser og andre ufrivillige tiltag i psykiatrien. Men resultatet blev det stik modsatte. Sundhedsstyrelsens rapporter afslørede, at fra 1990 til 1998 skete der næsten en syv dobling af antallet af tvangsmedicineringer, en fordobling af tvangselektrochock og alle andre former for tvang steg også. Og ifølge nye rapporter er antallet af tvangsindlæggelser og andre tvangsforanstaltninger så som elektrochock i stigning, ikke kun i Danmark, men i hele Europa.

“Kriminelle har flere rettigheder”

Bekymringen over, at denne tendens kun vil fortsætte, har fået fornyet næring af en hvidbog over tvangsindlæggelse, som er udgivet i januar 2000 af et underudvalg under Europarådets ministerkomite.

Menneskerettighedsforkæmpere har kritiseret rapporten for dens anbefaling af, at mentale sygdomme, som bedømmes til at udgøre en “alvorlig fare for personen selv “ og/eller “for andre”, danner grundlag for tvangstilbageholdelse. Sådanne kriterier er yderst problematiske, idet psykiatere indrømmer, at de ikke kan forudsige farlighed. Som følge heraf er det alt for let at blive tvangsindlagt af psykiaterne.

Desuden kan enhver person - ifølge de foreslåede retningslinier i hvidbogen - spærres inde uden nogen form for retssikkerhed - selv om vedkommende ikke har begået noget ulovligt. I stedet for kan en “uafhængig autoritet” træffe afgørelsen, og med det menes f.eks. enhver anden psykiater fra den samme afdeling, som iværksatte indlæggelsen.

Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK), en gruppe der holder øje med forholdene omkring mental sundhed, advarer imod, at nogle af forslagene i Europarådets rapport fuldstændigt underminerer patienternes civile rettigheder. “Det er en kendsgerning, at de grundlæggende menneskerettigheder, som kriminelle er sikret, nægtes mennesker, der er blevet stemplet som mentalt syge,” sagde MMK’s internationale præsident Jan Eastgate, idet hun henviste til det faktum, at kriminelle i det mindste har ret til en domsafsigelse.

* Det virkelige navn er ændret for at beskytte privatlivets fred.