Skandale i Tyskland

Artiklen i Jyllands Posten var faktisk blot et enkelt eksempel på omfanget af Cabertas propaganda aktiviteter imod religionsfrihed i Tyskland. Den type tiltag, hun har været fortaler for eller selv har startet, er blevet beskrevet som diskriminerende i en stribe internationale menneskerettighedsorganer, og hendes undertrykkelse af scientologernes rettigheder alene har bidraget til at hænge den tyske regering ud i mere end 30 officielle rapporter fra autoriteter som den Internationale Helsinki Kommission, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og det amerikanske Udenrigsministerium. Hendes forsøg på at anspore til diskrimination på arbejdsmarkedet har resulteret i, at det amerikanske Handelskammer i år 2000 satte Tyskland på sin “observationsliste” over lande, der er involveret i diskriminerende handelsrestriktioner.

Selvom Ursula Caberta hårdnakket forsvarer sin anti-religiøse propaganda udadtil, viser forskellige situationer over det seneste år, at hun efterhånden er blevet ugleset som embedsmand med en række skandaler i sit kølvand, og det ser ud til at hendes overordnede efterhånden føler sig blevet mere og mere utilpas med hendes aktiviteter.

Ironisk nok var det netop samtidig med, at Caberta var vært for Minton i Hamburg i foråret 2000, at avisen London Times samt andre medier offentliggjorde en historie om en multimilliard skandale, der involverer Nigeria. En sag, hvor Minton ser ud til at have spillet en central rolle. Den nigerianske regering indgav en politianmeldelse imod ham i år 2000 med beskyldninger imod ham for at have samarbejdet med en af landets tidligere diktatorer. En sag, der tilsyneladende kostede både Nigeria og udenlandske investorer mange penge. Minton har indrømmet, at han har tjent millioner af dollars på de handler, han sørgede for kom i stand, selvom han afviser anklagerne fra både medierne og de nigerianske myndigheder og påstår, at alting foregik indenfor lovens rammer. Han refererer her til vidneudsagn afgivet af viceguvernøren for Nigerias Central Bank, Mabey Rasheed, overfor en nigeriansk regeringskommission. Dette forsvar synes dog nu at smuldre, eftersom Rasheed nu selv bliver undersøgt for overtrædelser af reglerne vedrørende hvidvaskning af penge af det engelske FSA (Financial Services Authorities), som man kunne læse i de britiske aviser Sunday Times og Sunday Express den 29. april 2001.

Det ser ud til at være penge, Minton har tjent på disse handler, der er blevet brugt til at financiere rabiate anti-religiøse individer i USA. En af dem, Arnoldo Lerma, der både er højrøstet og yderligtgående og har forbindelser til kraftigt anti-semitiske kredse, er blevet konsulteret af Ursula Caberta i forbindelse med hendes anti-religiøse aktiviteter. Hun er blevet set spise middag med Lerma under et af sine besøg i USA, og det ser ikke ud til, at Caberta har betænkeligheder ved at Lerma tidligere sad i bestyrelsen for organisationen Board of Policy of Liberty Lobby, der er grundlagt og kontrolleret af en Willis Carto - der er blevet udpeget af en repræsentant fra Simon Wiesenthal Centret som værende “den mest berygtede nazist i verden.” Andre af de personer, som har fået penge af Minton, har en kendt voldelig eller kriminel baggrund, og nogle af dem har Caberta benyttet sig af som kilder i sin egen anti-religiøse propaganda.

Caberta har også arbejdet direkte sammen med Minton og har mødtes med ham to gange i Tyskland i løbet af år 2000, og det var tilsyneladende under et af disse besøg, han gav hende “lånet”. På det tidspunkt lagde de i al hemmelighed planer om at fremkomme med deres uanstændige beskyldninger mod Rehabilitation Project Force i tyske medier. Medierne var dog tilsyneladende i stand til at vurdere “historien” for, hvad den var, og de ignorerede stort set beskyldningerne. Caberta måtte gå udenfor Tyskland for at få publikum til sine beskyldninger, og det fandt hun i Danmark - hvor Pierre Collignon og Jyllands Posten var mere end villige til at være hende behjælpelig.