|
“Menneskerettighedskrænker”
Medens Caberta nu har travlt med at forsøge at lægge afstand til Robert Minton og med at ryste beskyldningerne om bestikkelse af sig, har hun nu tilsyneladende indset, at hun allerede er ude på dybt vand. Hun har for nylig opgivet en rettighed, hun fik i en retskendelse fra 1995 i Tyskland, som forhindrede en gentagelse af en udtalelse om, hun var i forbindelse med et “kriminelt miljø”. Hun valgte tilsyneladende at opgive at gå ind i denne sag på grund af den politiundersøgelse, der nu er i gang imod hende i Tyskland for at have modtaget bestikkelse.
En appelinstans ved forvaltningsdomstolen i Hamburg har tidligere forbudt hende at distribuere en anti-religiøsk
publikation, fordi hun der havde overtrådt “princippet om neutralitet og tolerance”, som det er foreskrevet i den tyske forfatning. Appel domstolen stadfæstede i 1998 en dom fra landsretten i Hamborg, hvor det var fundet at være
i orden at beskylde Caberta for de følgende anklager: “manglende respekt for forfatningen, overtrædelser af OSCEs og FNs menneskerettighedskonventioner, overtrædelser af kravet til statens neutralitet, embedsmisbrug, overtrædelse af registerloven og ulovlig opfordring til boykot. Som et resultat af dette kan man kalde hende “en menneskerettighedskrænker”.
Presset imod Caberta øges fra flere sider - f.eks. har Hamburgs Indenrigssenat iværksat en intern undersøgelse af hendes opførsel; i USA er der rejst et civilt søgsmål for religiøs diskrimination imod hende med krav om en erstatning på 75.000 dollars; og i Hamburg er der mere og mere fokus på, at hendes aktiviteter er spild af skatteydernes penge.
“Caberta søger at tilskynde til uberettigede aktioner imod Scientologi Kirken udenfor Tyskland, da hendes bestræbelser i hjemlandet er slået fejl,” siger Anette Refstrup, der er talsmand for Scientologi Kirken i Danmark. Ulla Fersling henviser til en tre år lang undersøgelse af Scientologi Kirken i Hamburg på Cabertas foranledning, som endte med at blive afvist af anklagemyndigheden i Hamburg på grund af manglende beviser. “Nu prøver hun på blande sig i danske anliggender og på at få myndigheder og medier til at fløjte efter hendes tone. Det lykkedes med Jyllands Posten,” siger Ulla Fersling.
Røg, men ingen ild
Propagandister som Caberta har længe levet efter parolen, at hvis de kan skabe nok røg, så vil folk tro, at der er en ild. Men efter flere år med røg, og stadig ingen ild - bortset fra den flamme, som holder intolerancen ved lige - og alle mulige former for resultatløse undersøgelser og overvågning af Scientologi Kirken og dens medlemmer, bliver hendes advarsler nu mere eller mindre ignoreret i Tyskland.
Faktisk, så bekræfter et svar fra den tyske forbundsdags regering til en række spørgsmål, der var rejst af et af de store tyske partier, vedrørende Scientologi, at man ingen beviser har for at det skulle være nødvendigt at opretholde den diskriminerende behandling af medlemmer af Scientologi Kirken. Med andre ord: De undskyldninger Caberta har brugt til at overtræde disse tyske statsborgeres rettigheder baseret på deres religiøse overbevisning, indrømmer man nu, at man ikke har noget grundlag for.
Ydermere afslører dokumenter, man for nyligt har fået gennem aktindsigt, at myndighederne flere steder i Tyskland allerede i et stykke tid har vidst, at den propaganda, der kom fra Caberta og hendes medløbere, ikke er baseret på kendsgerninger.
Og selv om medierne og myndighederne i Tyskland nu stort set ignorerer Cabertas røg, så er det en anden snak med Pierre Collignon og Jyllands Posten. Her vil man tilsyneladende gerne vejledes af yderligtgående udlændinge, der kan puste ild i intolerancens gløder i Danmark.
|
|