|
Stofmisbrug: En tabt krig?
I 1969 skrev L. Ron Hubbard: “Hvis disse psykiatere, psykologer og deres organisationer for mental sundhed vidste, hvad de havde med at gøre, ville kriminaliteten aftage. Det siger sig selv. Men det er ikke tilfældet. Kriminaliteten vokser og har gjort det, lige siden de overtog kontrollen i retssalene, fængslerne, inden for uddannelsessystemet og i socialvæsenet, og statistikken er nu oppe på et niveau, hvor den ærlige politimand er ved at fortvivle.”
Disse ord er skrevet af Scientologi religionens grundlægger for 34 år siden, og de er lige så aktuelle i dag som dengang. Eneste forskel er, at situationen er blevet langt værre i løbet af disse 34 år.
Antallet af narkomaner er – alene indenfor de seneste ti år – vokset fra ca 10.000 til 14.000. Disse tal er dog vanskelige at fastslå nøjagtigt, eftersom der har været sørgeligt lidt opmærksomhed på at få et ordentligt overblik over situationen. Og det til trods for, at det var en af hovedopgaverne for det nu nedlagte Narkotikaråd, der hvert år blev betalt millioner af kroner fra staten.
Vi oplever en opgivende narkopolitik i form af “skadereduktion”, hvor der argumenteres for rene heroinkanyler, gratis erstatningsnarkotika og “renere” heroin til misbrugere, der “hvis de vil tage hårde stoffer, i det mindste kan gøre det mere sikkert”. Sådan lyder logikken. Politikerne begår den fejl, at de lytter til de forkerte rådgivere – dem, der kommer fra den psykiatriske industri.
Normalt er det sådan, at når en organisation modtager penge for at levere et produkt og efterfølgende ikke er i stand til at levere varen, så trækkes bevillingerne tilbage. Psykiatrien er imidlertid et område, hvor sådanne konsekvenser tilsyneladende ikke gælder. Jo mindre succes de har med at løse problemet, jo flere penge får de som belønning. Tilsyneladende fungerer det efter følgende regnestykke: 10 gange flere narkomaner er lig med 10 gange flere millioner i statsstøtte. 20 gange flere indbrud og tyverier er lig 20 gange flere millioner til psykiaterne.
De mennesker, som vore velmenende, men misinformerede politikere og embedsmænd opgiver ved at følge rådene fra den psykiatriske industri, er fanget af stofferne.
Efter vores mening er dette en sovepude af værste grad. Vi må og skal vågne op. Vi minder såvel embedsmænd som politikere om, at det er menneskeliv, vi her taler om, ikke blot statistikker. Disse mennesker kan afvænnes. Der er håb for dem, som er fanget i narkofælden.
Måske er tiden inde til at ændre indstilling og at se på rentabiliteten samt resultaterne af stoffri afvænning – og tilsvarende begynde at se på omkostningerne og konsekvenserne af de manglende resultater.
Denne udgave af Frihed handler om en udvikling, der redder menneskeliv og tager positivt samt ikke mindst effektivt hånd om stofmisbrug.
|
|
