Frihed - Scientologi Kirkens Officielle Organ Siden 1968  Frihed - Scientologi Kirkens Officielle Organ Siden 1968
Søg Kontakter Website oversigt
 
Hjem
Hvad er nyt?
USA-udgaver
Internationale udgaver
Videoer
Tilknyttede sider
Dit synspunkt
Abonnement



Menneskerettigheder skaber fred
 
Side    1  |   2  |   3  |   4  |   5  |   6  |   7  |   8  |   9  |   10  |   11  |   12  |   13  |  

Afvænning uden brug af stoffer


I den fortsatte kamp for at redde mennesker ud af stofmisbrug opnår Narconon programmet bemærkelsesværdige resultater og gør tidligere misbrugere i stand til at leve et liv uden stoffer


Narconon Arrowhead i USA er det største Narconon afvænningscenter i verden og samtidig uddannelsescenter for medarbejdere fra centre over hele verden, herunder Danmark.
Når man går gennem Vesterbro på vej mod Københavns Hovedbanegård, kan man dårligt undgå at bemærke dem: narkomanerne og pusherne. Vesterbros narkomiljø har været i markant vækst i det seneste årti og er i dag det største narkotikamarked i Norden.

Stadig flere misbrugere kommer til, og samfundets udgifter til behandlingen af dem stiger tilsvarende. I 2001 blev der således afsat 568,7 mill kr. til behandling af narkomaner, hvilket skal ses i forhold til en udgift på 196,7 millioner kr. i 1995. Hertil kommer, at de statsmidler, som ydes for at forbedre misbrugernes sociale forhold, er tredoblet fra 15-20 millioner kr. i 1995 til 52 millioner i 2001.

Eftersom disse øgede bevillinger har resulteret i, at der nu er langt flere i behandlingssystemerne – i år hen ved 7.000 personer – så er det relevant at spørge, hvilke resultater disse øgede bevillinger fører med sig?

Størsteparten af stofmisbrugerne (ca. 4.500) modtager “længerevarende erstatningsbehandling” med metadon. Denne “længerevarende erstatningsbehandling” er i de seneste to årtier blevet fremstillet som løsningen på narkoproblemet af dem, der er fortalere for politikken om “skadesminimering”. Skønt den oprindelige hensigt har været at nedbringe antallet af dødsfald og helbredsproblemer samt reducere den narkotikarelaterede kriminalitet, savnes der ikke blot resultater - rent faktisk er der sket en forværring af problemet.

...........................
Årsagen til anerkendelsen er den kendsgerning, at et gennemsnit på 70 procent af de misbrugere, der gennemfører Narconon programmet, vender tilbage til samfundet som aktive borgere, og de falder ikke tilbage i et stofmisbrug siden hen.
...........................
Danmarks Nationale Narkotika Rapport fra 2001 beretter således, at: “Sygeligheden blandt stofmisbrugere i metadonbehandling er høj i København. Til trods for en omfattende investering i behandlingerne, har det ikke været muligt at reducere antallet af dødsfald”.

I samme rapport kunne man læse om de foreløbige resultater af en dansk undersøgelse af 165 metadon-patienter. Det konkluderes, at kun 11 procent ikke havde taget andre stoffer i den foregående måned. Hele 44 procent havde indtaget en blanding af illegale stoffer mellem 3 og 15 dage i den foregående måned, og 20 procent havde været storforbrugere af andre stoffer - heriblandt heroin - i 14 til 30 dage pr. måned.

Det må derfor konkluderes, at “resultaterne” af metadon-programmet ganske enkelt er, at samtlige deltagere stadig er på stoffer – en mindre procentdel kun på metadon, men langt de fleste indtager en bred vifte af andre stoffer – og antallet af dødsfald er ikke faldende.

En stor del af problemet skyldes ifølge iagttagere, at metadonbehandling og andre narkotika-baserede behandlingsformer har forrang, støttet af psykiatrien – en profession, som selv har en uhyre ringe succesrate indenfor stofafvænning.

En undersøgelse af det psykiatriske system burde for længst have advaret os om, at deres løsningsmodeller var tvivlsomme, for at udtrykke det mildt. En undersøgelse bestilt af de danske sundhedsmyndigheder vedrørende svære stofmisbrugere blev offentliggjort i februar 2002, og den viser, at “hyppigheden af [stof]misbrug er så høj som 50% blandt patienter, der har haft længerevarende kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, og narkohandel er et tiltagende problem på de psykiatriske afdelinger.”

Effektiv behandling


Narconon Spanien
Et stigende antal eksperter og fagfolk vender sig nu mod løsninger, der sigter mod fuldstændig afvænning og stoffri behandlingsformer, der har til formål at gøre en definitiv ende på afhængigheden og rehabilitere de tidligere misbrugere, så de kan leve et liv uden stoffer.

Der findes rent faktisk effektive behandlingsprogrammer, som opnår dette, og blandt disse Narconon programmet, som er internationalt anerkendt både af dem, der har gennemført programmet, og af forældre, myndigheder, læger samt rehabiliteringseksperter.

Årsagen til denne anerkendelse er den bemærkelsesværdige kendsgerning, at et gennemsnit på 70 procent af de misbrugere, der gennemfører Narconon programmet, vender tilbage til samfundet som aktive borgere, og de falder ikke tilbage i et stofmisbrug siden hen.

Fra en beskeden start med et enkelt program i USA i 1966 har Narconon i dag 101 rehabiliterings-centre rundt om i verden – heriblandt i 18 europæiske lande, fra det sydlige Spanien til det nordlige Sibirien. En af disse er Narconon i Danmark.

Narconon Danmark fik sin bevilling af danske myndigheder i 1986 og har til huse i Skellingsted. Dette center tjener også som uddannelsessted for medarbejdere ved andre europæiske Narconon centre.

Narconon programmet anvender de omfattende studier og metoder vedrørende håndteringen af stoffer, som er udviklet af L. Ron Hubbard. Skønt Hubbard nok er mest kendt i offentligheden som grundlægger af Scientologi religionen, anvendes hans opdagelser indenfor uddannelse, stofafvænning og rehabilitering af kriminelle i vidt omfang af folk fra alle trosretninger. Og skønt Narconon helt fra sin grundlæggelse har modtaget stor støtte fra Scientologi kirker og private scientologer, er der ikke desto mindre tale om en uafhængig, ikke-religiøs organisation. Dets almennyttige program henvender sig til – og gennemføres med stor succes – af folk fra alle trosretninger.

Programmet tager i gennemsnit fire til seks måneder at gennemføre, og det foregår i fire faser bestående af afvænning og afgiftning, kommunikationsfærdigheder for at opnå fokus og bedre selvkontrol, rehabilitering af den tidligere misbrugers egen etik og personlige værdier samt diverse “livsfærdigheder”, der giver personen nogle grundlæggende redskaber til at håndtere diverse situationer, som han/hun måtte komme ud for i sin nye, stoffrie liv. Nærved 30.000 personer er blevet reddet ud af stofmisbrug gennem dette program.

Opbakning fra offentlige myndigheder og misbrugseksperter


Narconon Sverige
På baggrund af metodens resultater har Narconon modtaget stor anerkendelse gennem sit 36-årige virke fra sundhedsvæsenet, politi, læger, fængsler, forsikringsselskaber, dommere, skoler m.fl. for ikke at nævne de titusindvis af forældre og andre pårørende til misbrugere.

Narconon har modtaget offentlig støtte til sit arbejde med afvænning af narkomaner i Danmark, Sverige, Svejts, USA, Canada, Mexico, Spanien, Holland, Italien og Sydafrika; mange lande har ligeledes støttet Narconons forebyggende arbejde såsom Sverige, Italien, Pakistan, USA og Europarådet.

Domstole i Storbritannien, Holland, Tyskland, Rusland, Italien, Sydafrika, Spanien og USA har endog henvist stofmisbrugere til Narconon som alternativ til fængselsstraffe.

Faglige studier har i årenes løb vedvarende påvist Narconons effektivitet.

I Sverige påtog en uafhængig forsker sig i 1981 at undersøge langtidseffekten af programmet for 61 stofmisbrugere, som havde gennemført Narconon programmet i Huddinge, nær Stockholm. Han fulgte de tidligere misbrugere i fire år efter programmets afslutning. Og skønt 69 procent af disse have været på stoffer i 6-10 år før Narconon programmet, og næsten alle var misbrugere af flere forskellige stoffer, så var hele 78,6 procent stadig stoffri fire år efter programmets afslutning. Før programmet var observationsgruppens medlemmer i gennemsnit blevet arresteret 3,5 gange for kriminelle handlinger. I løbet af de fire år, der gik efter programmets afslutning var dette tal faldet til 0,38 anholdelser – dvs. en reduktion i den kriminelle adfærd på 89 procent.

En anden svensk undersøgelse, som blev afsluttet i starten af 90’erne undersøgte programmets resultater endnu mere detaljeret. Udover at bekræfte Narconons succes med hensyn til at gøre en ende på stofmisbruget og den kriminelle adfærd, viste undersøgelsen, at “gode familierelationer” øgedes fra 41 procent før Narconon programmet til hele 94 procent efter.

En bedømmelse af Narconon i Spanien, som blev foretaget i 1985 af det analysefirma, det spanske sundhedsministerium normalt brugte til denne type undersøgelser, viste, at 78,4 procent af dem, der havde fuldført Narconon programmet, holdt sig væk fra stoffer. Og blandt alle dem, der blev kontakter, hvoraf nogle kun havde lavet en del af Narconon programmet, var 69,2 procent stadig stoffri. Narconons effekt med hensyn til ændring af den kriminelle adfærd var om muligt endnu mere bemærkelsesværdig: Hvor 62,2 procent af Narconons studerende havde begået røverier før programmet, viste det sig, at denne procentsats var faldet til nul efterfølgende.

I 1998 studerede et hold bestående af tre læger og misbrugseksperter Narconon for de russiske myndigheder. De gennemgik sagsmapperne og lægejournalerne for 32 personer, som havde afsluttet Narconon programmet mellem 1995 og 1998. Deres undersøgelser omfattede blandt andet lægeundersøgelser og bedømmelse af objektive og subjektive data, inklusive testning for stoffer og bedømmelse af personernes mentale tilstand. Konklusionen var, at “Narconon metodens succesrate ligger på 72%.” De anbefalede, at Sundhedsministeriet tog Narconon programmet i anvendelse.

I 1968 gav Europaparlamentet deres støtte til Narconon programmet i en resolution, som advarer medlemsstaterne om de kendte farer ved narkotikabaserede behandlingsformer, såsom metadon, og opfordrede til, at man vendte opmærksomheden mod afvænningsmetoder, der havde vist resultater uden brug af stoffer,” med specifik henvisning til bl.a. Narconon programmet.

Narconon kan kontaktes på følgende adresse:

Narconon Danmark
Åmosevej 73
4440 Mørkøv
59 27 91 47
Hjemside:
www.narcobehandling.dk
eller
Narconon Europa
33 91 88 25

Forrige Næste
 

 
Forrige | Ordliste | Indhold | Næste |
| Dit synspunkt | Tilknyttede sider | Boghandel | Hjem |
Frihed

Supported Sites
Scientology Groups · Reviews for "The Church of Scientology" · Scientology: The Doctrine of Clarity · Allexperts Scientology Q&A · Religious Tolerance: Scientology · Description of the Scientology Religion · Scientology (CESNUR) · Scientology · Scientology Handbook · Scientology Religion · What is Scientology?

© 2004 Den Internationale Scientologi Kirke. Alle Rettigheder Forbeholdt. For information om varemærker