Frihed - Scientologi Kirkens Officielle Organ Siden 1968  Frihed - Scientologi Kirkens Officielle Organ Siden 1968
Søg Kontakter Website oversigt
 
Hjem
Hvad er nyt?
USA-udgaver
Internationale udgaver
Videoer
Tilknyttede sider
Dit synspunkt
Abonnement



Menneskerettigheder skaber fred
 
Side    1  |   2  |   3  |   4  |   5  |   6  |   7  |   8  |   9  |   10  |   11  |   12  |   13  |  

Menneskerettigheder skaber fred

Med forskellige kampagner arbejder kirken på at øge årvågenheden og forståelsen for menneskerettighedernes betydning for opnåelsen af fred, tolerance og sikkerhed i Europa.


Soldater med sprængstoffer fastspændt til kroppen truede 700 gidsler i Moskva med fuldkommen udslettelse, indtil et militært indgreb bragte mareridtet til et grusomt ophør. Hundredvis af mennesker blev dræbt på Bali, da terrorbomber sprængte en populær natklub i stumper og stykker. Terrorister angreb et hotel i Mombassa i Kenya. To hindutempler blev besat i Kashmir. Endnu en selvmordsbombemand steg ind i en bus i Jerusalem og dræbte foruden sig selv talrige uskyldige ofre.

Og alt dette skete i løbet af blot to måneder.

Truslen om terror og uventede voldshandlinger er blevet en del af hverdagen i stadig flere lande. Denne frygt er ikke blevet mindsket af den tiltagende konflikt i Mellemøsten og de politiske spændinger i forbindelse med en mulig krig mod Irak. Og Nordkoreas indrømmelse af, at de har veludbyggede kernevåbenprogrammer, har yderligere forøget de internationale spændinger.

Den dobbelte trussel fra almen terrorisme og varslerne om krig har virket som benzin på bålet i forbindelse med potentielle etniske og religiøse konflikter. Af Human Rights Watch World Report 2002 fremgår det, at “etniske konflikter, ofte koblet med religiøse spændinger, har pustet til ilden og skabt sammenstød samt systematiske krænkelser af menneskerettighederne i mange lande rundt om i verden...”

Racistiske forbrydelser og fremmedfjendske overgreb er tiltaget markant i mange lande siden 11. september 2001, og i dag udgør sådanne en øget trussel mod menneskerettighederne.


Konferencer og offentlige informationsarrangementer er med til at øge bevidstheden omkring, hvor vigtige de menneskerettigheder, som er garanteret i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, er.
Diskriminationen er vokset og menneskerettighedseksperter er enige om, at behovet for at holde hovedet koldt og ikke acceptere eller reagere på situationer, som ville begrænse grundlæggende rettigheder og friheder.

Det var den erkendelse, der lå bag de danske myndigheders beslutning om - i kølvandet på terrorhandlingerne i Moskva 2002 - ikke at forbyde den lovligt sammensatte og fredelige Tjetjenske Verdenskongres i København, trods stort pres fra russiske myndigheder. I de danske myndigheders øjne var der ingen begrundelse for at tilsidesætte retten til talefrihed og fredelig forsamling af en gruppe på baggrund af voldhandlinger udført af deres landsmænd. Tolerante stemmer i Danmark påpegede, at en aflysning af konferencen ville have været et direkte brud på de demokratiske friheder.

Som udenrigsminister Per Stig Møller udtrykte det til Berlingske Tidende: “Vi kan ikke tilsidesætte de demokratiske principper”.

En ny kampagne indledes

I bestræbelsen for at sikre, at de grundlæggende menneskerettighedsprincipper bliver overholdt og fremmes i denne vanskelige tid, indledte Scientologi Kirken en ny kampagne i oktober 2002, der har til hensigt at øge kendskabet til og styrke menneskerettighederne i hele Europa. Budskabet er: “Menneskerettigheder bringer fred”.

Kirken har været forkæmper for menneskerettigheder i årtier, og den nye kampagne fokuserer på at styrke og fremme disse rettighederne for alle borgere, såvel voksne som børn og unge, gennem en bred oplysningskampagne om Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og den beskyttelse, som denne yder.

Erklæringen blev skrevet for 54 år siden i kølvandet på den mest brutale krig og nogle af de groveste menneskerettighedskrænkelser, verden til dato havde set. Det var meningen, at erklæringen skulle være det ideal, der skulle fremstå for efterkrigstiden, baseret på grundlæggende respekt for individet, uafhængigt af race, køn, religion eller nationalitet.

Men på trods af disse ædle hensigter viser undersøgelser i dag, at en stor del af befolkningen helt mangler kendskab til og forståelse af, hvad deres menneskerettigheder går ud på.

Erklæringen blev ratificeret af de Forenede Nationer den 10. december 1948, og udgør det hidtil mest omfattende menneskerettighedsdokument. Det består af 30 grundlæggende rettigheder, der samlet danner basis for et demokratisk samfund.


Kirkens kampagner er centreret omkring Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, som danner grundlaget for de europæiske love på området. Det var den amerikanske førstedame, Eleonor Roosevelt, der stod i spidsen for skabelsen af dette berømte dokument.
For at udbrede kendskabet til disse rettigheder vil der blive trykt to små hæfter i flere hundredtusinde eksemplarer på 15 sprog, og disse vil blive omdelt til gavn for offentligheden. Hæfterne udgør kernen i Kirkens kampagne: “Menneskerettigheder bringer fred”. Begge hæfter indeholder information om menneskerettighederne, samt de oprindelige artikler fra Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og bærer titlerne: “Menneskerettigheder bringer fred” for voksne og “Hvad er menneskerettigheder?” for børn.

Hæftet for voksne er beregnet på at hjælpe alle borgere til at opnå større kendskab til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder samt de demokratiske principper, de kan anvende i deres liv. De indeholder et kort historisk afsnit om erklæringen, en simpel forklaring af dens respektive artikler, den fulde tekst fra selve dokumentet samt simple måder, hvorpå man kan anvende disse artikler til at bedre forståelsen for menneskerettigheder i ens omgivelser.

Hæftet “Hvad er menneskerettigheder?” er produceret af Unge for Menneskerettigheder International, som uddanner børn - ved hjælp af simple beskrivelser og illustrerede eksempler - i Verdenserklæringen og vigtigheden af at beskytte og anvende disse.

I sommeren 2002 blev over 25.000 hæfter af “Hvad er menneskerettigheder?” uddelt på russisk, tysk, svensk, dansk, fransk, finsk og norsk under den fem uger lange “Multathlon for Menneskerettigheder”, der var arrangeret af Scientologi Kirken. Multathlonet gik gennem ni lande i Europa, heriblandt Danmark. (Multathlon betyder “mange konkurrencer”). Atleterne blev mødt i de byer, de passerede igennem på deres rute af repræsentanter for Unge for Menneskerettigheder, og de mødtes ligeledes med mange borgmestre og andre offentlige personer, der gav dem støtte til de mål, der er fremsat i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

...........................
Vi ønsker, at alle tager erklæringens budskab til sig og tilslutter sig dens mål om en verden, i hvilken mennesker kan have ytrings- og tankefrihed og ikke behøver at leve i frygt.
...........................
En tredje udgivelse i kampagnen rummer tre korte historier af forfatteren og grundlæggeren af Scientologi religionen, L. Ron Hubbard, om årsager til konflikter og gode råd til, hvordan konflikter undgås eller løses, når de er opstået.

Vi bør vise respekt for andre

Gennem årene har Kirken støttet adskillige europæiske maratoner, marcher, konferencer og mange andre arrangementer til støtte for Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Med denne nye kampagne planlægger Kirken at nå ud til et endnu større publikum, idet der lægges vægt på, at individet kan og må gribe til handling og anvende principperne i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder til at bringe fred i deres egne omgivelser og dermed i hele verden.

“Vi ønsker, at alle tager erklæringens budskab til sig og tilslutter sig dens mål om en verden, i hvilken mennesker kan have ytrings- og tankefrihed og ikke behøver at leve i frygt”, sagde Leisa Goodman, menneskerettighedstalsmand for den Internationale Scientologi Kirke.

“Menneskerettigheder er baseret på respekt for individet. Mennesker, hvis rettigheder er blevet krænket, føler en stærk vrede. Hvis de ikke har mulighed for at opnå retfærdighed, vil dette forpeste samfundet og bryde ud i civile uroligheder, etniske konflikter og andre former for optøjer”.

“Når det sker, kan regeringer føle, at de i stigende grad er tvunget til at bruge undertrykkelse for at holde den potentielle vold i samfundet nede. Når folk kender deres rettigheder og ved, at de har mulighed for at opnå retfærdighed, føler de ikke noget behov for at gribe til voldshandlinger og vil i stedet løse deres problemer på fredelig vis. Det er, hvad vi ønsker at anspore til gennem vores kampagner – ethvert menneske kan være med til at bringe fred og forståelse,” konkluderer hun.

Eksemplarer af hæftet for børn: Hvad er menneskerettigheder? kan fås ved henvendelse til:
Scientologi Kirken Danmark
Gl. Kongevej 3-5
1610 København V.
Tlf: 33 55 77 70

Forrige Næste
 

 
Forrige | Ordliste | Indhold | Næste |
| Dit synspunkt | Tilknyttede sider | Boghandel | Hjem |
Frihed

Supported Sites
Scientology Groups · Reviews for "The Church of Scientology" · Scientology: The Doctrine of Clarity · Allexperts Scientology Q&A · Religious Tolerance: Scientology · Description of the Scientology Religion · Scientology (CESNUR) · Scientology · Scientology Handbook · Scientology Religion · What is Scientology?

© 2004 Den Internationale Scientologi Kirke. Alle Rettigheder Forbeholdt. For information om varemærker