Et lykkeligt liv uden stoffer

Ikke alle misbrugere ender som hårdkogte narkomaner, men så godt som alle stofmisbrugere er begyndt som hashrygere. Og uanset hvad, så er de bagvedliggende problemer stadig uløste, når rusen letter, indtil man gør noget ved dem. Ole Thiemer er en af de mange, der kan se tilbage på de år af sit liv, hvor han flygtede fra sine personlige problemer gennem et stofmisbrug – et misbrug, som han i sidste ende kun var i stand til at løse ved at leve et liv helt uden stoffer.

Narconon i Skellingsted, hvor 70% af de tidligere misbrugere bliver permanent stoffrie. Ole Thiemer, tidligere misbruger, i dag leder han sammen med sin kone Narconon centeret og er familiefar.

Samme år blev Ole venner med nogle drenge på sin egen alder, der holdt af at more sig, optrådte selvsikkert og lod til at have styr på tilværelsen. Han fandt hurtigt ud af, at de røg hash, og det varede derfor ikke længe, før Ole også gjorde det.

“Når de tilsyneladende havde så meget styr på deres liv, så måtte jeg gøre ligesom dem”, siger den nu 40-årge Ole, når han tænker tilbage. “I fem år røg jeg hash hver eneste dag. Jeg følte, at tingene gik rimelig godt for mig, og jeg kunne ikke ønske mig at leve på nogen anden måde. Hashen gjorde mig til noget særligt, og jeg var del af gruppen.”

Hvad Ole ikke så før langt senere, var, at tingene faktisk ikke havde gået så godt. Han indså senere, at han dengang havde svært ved at komme op om morgenen, han var blevet ligeglad med sin personlige hygiejne, og han var blevet mere indadvendt.

Dette var starten på hans nedtur til afhængighed at hårde stoffer. Efter at havde røget hash i fem år, introducerede en ven Ole til nogle unge mænd fra København med tatoveringer. De virkede utroligt selvsikre. I Oles øjne var disse københavnere jordnære og virkeligt seje, og det virkede, som om det gik rigtig godt for dem. Han fik hurtigt god kontakt til dem og var snart dybt involveret i brugen af hårdere stoffer og kriminalitet.

“En dag fik jeg en af dem til at fixe mig med heroin, og jeg oplevede den ultimative følelse i min higen efter magt og prestige,” sagde han. “Jeg vidste, at heroinen kunne hjælpe mig med at opnå begge dele. I løbet af to uger var jeg afhængig af heroin og behøvede det dagligt, ellers blev jeg syg. Men jeg syntes stadig, det var vildt sejt at være på sprøjten.”

Efter et år på heroin begyndte politiet at tage Ole for diverse forbrydelser, og han modtog adskillige betingede domme. Hans familie prøvede at gribe ind i hans liv for at få ham tilbage på ret kurs. Men Ole var over 18 og kunne selv bestemme, så han fortsatte sin kriminelle løbebane, så snart han var ude af fængslet igen.

Efter et par år ændrede hans liv sig. Ole mødte kærligheden og flyttede sammen med en pige, som ikke tog stoffer. De blev gift og fik en datter sammen, som Ole forgudede. Men han var stadig på heroin og kæmpede forgæves for at holde op. Han prøvede flere gange at lave om på sig selv for at lægge heroinen bag sig.

“Jeg tog alle mulige former for piller og prøvede forskellige løsninger for at opnå en ‘stoffri’ tilstand, men jeg faldt altid tilbage til de gamle vaner, og min situation forværredes,” sagde Ole.

“Jeg kunne ikke se nogen løsning på problemet. Så jeg besluttede simpelthen, at jeg var tvunget til at leve resten af livet som stofmisbruger.”

Denne beslutning kostede Ole ægteskabet, barnet og alt det, han havde opbygget sammen med sin familie.

En sort sky formørkede Oles liv, han blev trukket ned i sølet og oplevede, at han nu var blevet ligeglad med “alt og alle, mig selv inklusive”. Han tog flere gange en overdosis af heroin og brugte nåle, som han fandt liggende på jorden. Han boede på gaden og tog sjældent bad. Han begyndte at stjæle tasker fra gamle damer og fra blinde.

“Det eneste, jeg blev bedre til, var at holde mig væk fra politiets søgelys,” sagde han.

“Jeg gennemgik en afgiftningsproces, hvor jeg oplevede abstinenssymptomer, og jeg gennemgik et saunaprogram og andre ting. Det var hårdt for mig at gøre op for al den skade, jeg havde forvoldt med min kriminalitet. Men jeg klarede mig igennem og fik et nyt, friskt syn på livet.”

I dag, fire år efter at have afsluttet Narconon programmet, er Ole gift, har en søn på to år og ser sin egen datter hver anden uge.

“Jeg ved, hvem jeg er, og jeg er stolt af det,” sagde Ole.

Narconon er et af de mest effektive afvænningscentre i Danmark, med en afvænningsprocent på over 70 % for dem, der gennemfører programmet. Dette skal ses i forhold til andre behandlingsformer, der anvender stoffer i afvænningsforløbet, og som i bedste fald opnår en succesrate på 30 procent, ofte mindre.

“Brugen af stoffer i forbindelse med afvænning af narkomaner er som at bruge alkohol til at rehabilitere alkoholikere. Jeg tror, at årsagen til, at Narconon er så succesfuld, er, at de bruger L. Ron Hubbards forskning vedrørende stofafvænning. Narconon får ikke bare folk af stoffer i fysisk forstand, men får dem til at se på årsagerne bag misbruget og gør dem i stand til at konfrontere det oprindelige problem, som i sin tid fik dem til at tage stoffer. Jeg og adskillige af mine venner, som også har gennemgået Narconon programmet er levende beviser på, at folk kan slippe fri af et stofmisbrug og forblive stoffri. Vi er bevis på, at der findes en udvej,” sagde Ole.