Et halvt århundredes kamp for at beskytte menneskerettighederne
“Vi i denne kirke tror:
At alle mennesker uanset race, farve eller tro er skabt med lige rettigheder.” - fra Scientologi Kirkens trosbekendelse
Menneskerettigheder bygger på princippet om respekt for det enkelte menneske, hans tankefrihed, ytringsfrihed og religionsfrihed, retten til at mødes i fredelige foreninger og forsamlinger, at være fritaget for tortur og slaveri, retten til retfærdige love og uddannelse samt retten til liv, frihed og tryghed.
Scientologi Kirken har kæmpet for disse rettigheder i mange dele af verden i næsten et halvt århundrede med basis i selve Scientologi religionens teologi, som respekterer det enkelte menneskes ukrænkelighed. Scientologer anerkender ligeledes, at åndelige fremskridt kun er mulige i et samfund, hvor menneskerettighederne beskyttes og holdes i hævd. Der er utallige eksempler på scientologernes arbejde for menneskerettighederne, og adskillige af disse eksempler viser for alvor omfanget af deres bedrifter.
Frihed fra tortur og slaveri
I midten af 70’erne afslørede scientologer i det apartheidstyrede Sydafrika beviser på, at hundredvis af sorte psykiatriske patienter blev anbragt i pakhuse under umenneskelige forhold og brugt som slavearbejdskraft i hemmelige lejre. Skønt det var forbundet med en ikke så ringe personlig risiko, offentliggjorde de en serie længere rapporter i Frihed. Apartheidmyndighederne gjorde det ulovligt for alle landets medier at skrive om forholdene på alle landets psykiatriske afdelinger.
Scientologerne fortsatte med at fordømme disse lejre, men det var først efter apartheidstyrets fald i Sydafrika, at myndighederne langt om længe begyndte at kigge på disse overgreb. I 1995 beordrede sundhedsministeriet, at en landsdækkende regeringsundersøgelse af de psykiatriske afdelinger gennemføres. Undersøgelsen resulterede i, at der blev skrevet et dokument om patienternes rettigheder.
Offentlighedsloven
I slutningen af 70’erne og i de tidlige 80’ere fandt scientologer ved brug af loven om offentlighed i forvaltningen frem til hemmelige regeringsprogrammer i USA, Canada og England, hvori stoffer beregnet på kemisk og biologisk krigsførelse blev testet på intetanende soldater og civile. Kirken sørgede for, at de overlevende blev lokaliseret og fik hjælp, og herefter blev der indledt kampagner for at afskaffe brugen af denne type våben. Deres indsats i USA resulterede i en ordre fra præsidenten til den amerikanske hær om, at de skulle destruere alle lagre af de yderst farlige kemikalier.
Balkan
I 1990’erne undersøgte scientologer, hvem der stod bag de folkedrab, der blev begået mod den kroatiske og bosniske befolkning. De interviewede folk, der havde overlevet etniske udrensninger og tilsvarende overgreb i de krigshærgede områder. Resultaterne blev offentliggjort i europæiske, australske og amerikanske udgaver af Frihed. I september 1999 underskrev repræsentanter fra Europarådet en resolution, som opfordrede samtlige medlemmer til at tage skridt for at forhindre en gentagelse af tragedien på Balkan og opfordrede til at “studere det materiale, der er samlet og undersøgt at den franske afdeling af Medborgernes Menneskerettigheds Kommission (en organisation grundlagt af Scientologi Kirken i 1969 for at afsløre krænkelser af menneskerettighederne foretaget indenfor psykiatrien).”
Der høres megen snak om menneskerettigheder i verden. Men en virkeliggørelse af den verden, som blev stillet i udsigt i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder ligger fortsat et godt stykke ude i fremtiden. L. Ron Hubbard, grundlægger af Scientologi religionen, skrev engang: “Menneskerettigheder skal gøres til en realitet, ikke en idealistisk drøm.” Scientologerne er fast besluttede på at gøre menneskerettighederne til en realitet i hele verden.
|