Filosofiske forskelle

	Friheds efterfølgende undersøgelse kiggede nærmere på betænkelige økonomiske forhold hos Kristeligt Dagblad.

Men som Palle Weis, der er redaktøren for Kristeligt Dagblads nyskabelse fra 1999 “Liv og Sjæl”, for nyligt skrev i en kronik: “Den berøringsangst, der traditionelt har været mellem teologien og psykiatrien, og som begge verdener har været dybt prægede af, er nu ved at blive opblødt. Og det må betragtes som positivt.” Den frygt, som Palle Weis refererer til, kommer fra mange store, internationale kristne grupper, der betragter de fleste ideer fra den moderne psykiatri for at være rodfæstede i sekulær humanisme og ateisme, direkte skadelige for religion. “Faren er, at disse psykologier i en eller anden udstrækning erstatter kristendommen, uden at de fleste mennesker overhovedet opdager, at en sådan erstatning har fundet sted,” kunne man f.eks. læse i Christianity Today.

På Kristeligt Dagblad ser erstatningen allerede ud til at være en realitet. Avisens seneste nyskabelse er en læserbrevkasse, hvor bladets læsere bliver opfordret - ikke til at skrive til deres præst med deres personlige problemer – men til at skrive til de to redaktører, Annette Due Madsen, der er psykolog og familieterapeut og Jørgen Due Madsen, der er overlæge og psykiater.

Mange religioner går ind for, at sjælesorg skal afhjælpes gennem åndelighed og guddommelighed , og ikke med psykiatrien og dens kemikalier, elektrochok og andre nedbrydende behandlingsmetoder. De er også klar over, at hvis den indstilling blev den almindeligt dominerende, ville den psykiatriske industri miste millioner af kroner for ikke at nævne alle de folk (potentielle patienter), der så ville mene, at løsningen til menneskets problemer skulle findes i sjælen og ikke sløves væk eller skjules med piller.

Stærk standpunkt

Visse religioner, som f.eks. Scientologi Kirken, tager et stærkere standpunkt imod menneskerettighedsbrud indenfor psykiatrien, end andre. Siden starten af 50’erne, har religionens grundlægger, L. Ron Hubbard, skrevet om det voldsomt stigende antal af overgreb på menneskerettighederne indenfor psykiatrien; i 1969 grundlagde Kirken sammen med ungarsk fødte forfatter og professor Thomas Szasz, Medborgernes Menneskerettighedskommission.

Medborgernes Menneskerettighedskommission er siden vokset til 125 afdelinger i 28 lande og bliver i dag betragtet som en autoritet, når det gælder reformering af overgreb på menneskerettighederne indenfor mental sundhed. I 1986 hed det i en rapport fra FN’s Menneskerettighedskommission: “MMK har været ansvarlig for mange reformer. Mindst 30 love (i dag mere end 90), der ellers ville have begrænset patienters rettigheder, eller ville have givet psykiatrien magt til at indlægge minoritetsgrupper og individuelle personer mod deres vilje, er blevet omstødt i kraft af MMK’s handlinger verden over”.

En af MMK’s mest kendte aktiviteter, både i Danmark og internationalt, er udgivelse af hæfter og bøger, der dokumenterer overgreb på menneskerettighederne indenfor psykiatrien, og den tendens, der er indenfor denne industri til at diagnosticere ethvert almindeligt menneskeligt problem og enhver følelse til at være en “mental afvigelse”, så der derefter kan udskrives en recept på en pille.

I hæftet med titlen “Psykiatri: Det går ud over de ældre” kan man f.eks. læse Dr. Robert Cestari fra Italien udtale: “Psykiatriens svar på det grundlæggende problem, der hedder alderdom, er at stemple problemet som ’depression’...Det er en god forretning for psykiateren at tjene penge på livets normale forløb, og på den ældre persons klager over at være uproduktiv”.

“En profeti, der går i opfyldelse”

Eksempler på mishandling af folk indenfor psykiatrien findes i hobetal. Skadelig behandling og bedrageri er så fremtrædende indenfor den branche, at der er masser af for potentielle nyheder af interesse for danskerne, som man også kan se i de næsten 25 store artikler, som Jyllandsposten har bragt blot de seneste 18 måneder.

Dækningen af denne side af historien har været sparsom i Kristeligt Dagblad. Bladet har til gengæld gentagne gange trykt negative artikler om den gruppe, der har været mest engageret i at bringe disse overgreb til offentlighedens kendskab: Scientologi Kirken.

I slutningen af 1994, da avisen blev forsøgt relanceret med et nyt image for at tiltrække abonnenter og investorer, fortalte den dengang ny-tiltrådte chefredaktør Erik Bjerager i et brev til alle læsere om “en strammere redaktionel linie”, hvor han direkte nævnte den negative dækning vedrørende Scientologi Kirken. Bjerager kom med en lignende udtalelse til pressen.

Den redaktionelle linie har han holdt sig til siden, og det på trods af gentagne forsøg fra repræsentanter fra Scientologi Kirken gennem de sidste 7 år på at få en mere objektiv dækning vedrørende Kirken i Kristeligt Dagblad. Dette har inkluderet omhyggelig dokumentation og information til journalister og redaktører, besvarelse af mange spørgsmål, og Kirke medlemmer har endda været værter for journalister fra Kristeligt Dagblad ved et større internationalt arrangement for scientologer.

Kristeligt Dagblad har ganske vist bragt de obligatoriske læserbreve fra Kirken, der er blevet sendt for at korrigere urigtige udsagn og for at afbalancere billedet, men pastor Gaetane Asselin, der er Informationschef for Scientologi Kirken Europa i København spørger: “Hvorfor kan de ikke bare bringe kendsgerninger til at starte med? Det er klart for alle, at de har en redaktionel linie om ikke at gøre sådan.”

“Den redaktionelle linie, der er blevet anvendt af Kristeligt Dagblad til at få financiel støtte, må have skabt en selvopfyldende profeti, der er direkte knyttet til avisens overlevelse”, siger hun.