De unge er de værste ofre for den narkotikakultur, de voksne har indledt. Foreningen Sig Nej til Stoffer kæmper mod stof og alkoholmisbrug som sit kerneområde, hvor de selv går aktivt ind i forebyggende org uddannelsesmæssige aktiviteter.
tof- og alkoholmisbrug er stigende i Danmark - med de unge som de værst ramte ofre for en misbrugskultur, der begynder hos de voksne.
En halv snes teenagere samles i kælderen i en vens hus fredag aften. I løbet af en halv time har de drukket sig sanseløst berusede efter at hver især har drukket 5 glas Vodka med juice.
Mens medierne fortsat rapporterer om det stigende misbrug af stoffer blandt den danske ungdom, så er alkoholmisbrug i sig selv helt klart en epidemi.
Danmark hører ikke blot til blandt de lande, der har et voksende problem med stoffer, men ifølge rapporter har vi det største alkoholproblem i Europa. 59% af de adspurgte studerende fortalte, at de havde drukket alkohol mindst 40 gange; 41% fortalte at de havde været fulde 20 eller flere gange, og 30% fortalte de havde været fulde mindst 3 gange i løbet af den sidste måned. Der var også undersøgelser, der viste, at det at gå på druktur var stigende, og at over 30% af de danske skolebørn havde været indblandet i den slags drikkeri 3 eller flere gange indenfor den sidste måned.
Et stigende alkoholmisbrug kan, som gentagne undersøgelser viser, fører til indtagelsen af andre stoffer – f.eks. ecstasy og cannabis.
I følge en rapport, som tidligere i år blev offentliggjort af the Europæiske Skoleundersøgelse projekt om alkohol og andre stoffer (ESPAD), steg brugen af ulovlige stoffer i næsten alle 30 lande i Europa, undtagen i England og Irland.
Men med alle de advarsler mod alkohol- og stofmisbrug, hvad er det så, der er gået galt?
Forvirret budskab
...........................
“Unge mennesker har brug for at vide, at personlighedsændrende stoffer ikke er løsningen på livets problemer” Christine Astrupgaard
...........................
|
|
“Unge modtager et forvirret budskab i dag,” udtaler Christine Astrupgaard, formand for foreningen Sig Nej til Stoffer - Sig Ja til Livet. “På den ene side fortæller forældre og skoler, at børnene ikke skal tage stoffer og ikke misbruge alkohol. På den anden side ser de lykkepiller opreklameret som løsningen på livets problemer. Den kemiske psykiatri-kultur siger, ’alle jeres problemer og dårlige følelser er bare kemiske forbindelser i jeres hjerne. I kan få det bedre med kemiske løsninger.’ Det er det budskab, børn og unge får, og de gør det på deres egen måde.”
Ifølge Det Internationale Narko Kontrol styrelse (INCB) udgør det stigende forbrug af legale eller “kontrollerede” stoffer i øjeblikket en langt større risiko end almindelig narko. Denne FN-organisation advarer i en rapport, der blev offentliggjort i februar, mod den stigende indtagelse af lægeordinerede stoffer, andre kontrollerede stoffer og psykofarmaka eller personlighedsændrende substanser.
“Op mod 70% af den psykofarmaka, der indtages som langtidsmedicin, ordineres ofte af sociale årsager og har derfor ingen berettigelse,” udtalte Professor Hamid Ghodse, der er præsident for INCB, til nyhedsbureauerne ved offentliggørelse af panelets rapport. Sociale årsager, som Ghodse citerede, omfatter pres, der stammer fra arbejdsløshed og ægteskabelige problemer.
INCB opfordrer embedsmænd, læger, farmaceutiske producenter og forbrugere til selv at “antage en mere ansvarlig, etisk og rationel adfærd med hensyn til forbruget af receptpligtig medicin.”
Lægeordinerede stoffer i stedet for narkotika
Sagen bliver forværret af, at de, der har ansvaret for at løse problemet med stofmisbrugernes afhængighed, i stadigt større udstrækning giver udtryk for at problemet faktisk ikke kan løses. Løsninger er snarere blevet bestræbelser på at “normalisere” brug af stoffer, og “minimere skaderne” ved både at legalisere de såkaldte bløde stoffer som cannabis og hash og opfordre heroin-misbrugere til at benytte de statsstøttede metadon-programmer.
Metadon er et syntetisk stof, der er mere vanedannende og mere skadeligt end heroin. I Danmark overvåges metadonbehandlingen af Socialministeriet, og i dag er over 4.500 stofmisbrugere på metadon.
Nogle politikere har også foreslået at etablere centre, hvor “narkomaner kan injicere deres stoffer uden stress.”
“Heldigvis er programmet ikke blevet indført,” udtalte Astrupgaard. “Overhovedet at overveje sådanne løsninger er et skridt i den forkerte retning, en kapitulation.”
Næste...
|