ørnene af i dag bliver civilisationen af i morgen. At sætte et barn i verden er i dag omtrent som at sætte det ind i buret til en tiger. Børn kan ikke kontrollere deres omgivelser, og de har ikke rigtigt midler til at stå imod med. De behøver kærlighed og hjælp for at klare sig.

     Vi diskuterer her et ømtåleligt problem. Der er næsten lige så mange teorier om, hvordan man skal opdrage børn - eller ikke opdrage dem - som der er forældre. Men hvis man ikke gør det korrekt, kan megen sorg og bekymring blive følgen, og man kan endog gøre det svært for sig selv senere i livet. Nogle prøver på at opdrage børn på samme måde, som de selv blev opdraget, andre forsøger lige det modsatte, og mange holder på den idé, at man bare skal lade børn vokse op uden indblanding. Ingen af disse synspunkter kan garantere et gunstigt udfald. Den sidstnævnte metode bygger på den mate-rialistiske idé, at barnets udvikling er en parallel til hele menneskeslægtens udviklingshistorie, og at barnets “nerver” på mystisk og uforklarlig vis vil “modnes”, efterhånden som det vokser op, så resultatet vil blive en moralsk og velopdragen voksen. Bortset fra at denne teori med lethed kan modbevises - simpelt hen gennem betragt-ning af den store, kriminelle befolkningsgruppe, hvis nerver på en eller anden måde ikke mod-nedes - så er det tillige en doven måde at opdrage børn på, og den har opnået en vis popularitet. Den tager imidlertid hverken vare på din kulturs fremtid eller på din alderdom.

     Et barn er omtrent som en ubeskrevet tavle; hvis man skriver de forkerte ting på den, vil den også meddele noget forkert; men til forskel fra en tavle når et barn frem til at skrive selv, og barnet har en tilbøjlighed til at skrive det samme, som allerede er blevet skrevet. Problemet kompli-ceres af den kendsgerning, at mens de fleste børn ganske vist er i stand til at opføre sig, så de aftvinger respekt, er der et fåtal, der fødes som sindssyge, og nutildags er der endog børn, der fødes som narkomaner, selv om dette er sjældent.

     Det gavner ikke at prøve på at “købe” barnet ved at overvælde det med legetøj og andre gaver, eller pakke det ind i vat og overbeskyttelse. Re-sul-tatet kan blive ret så forfærdeligt.

     Man må gøre op med sig selv, hvad man prøver at få barnet til at blive. Dette vil afhænge af flere ting: a) Hvad barnet dybest set kan blive ud fra egenart og iboende muligheder; b) hvad barnet selv virkelig ønsker at blive til; c) hvad man ønsker, at barnet skal blive til; d) de midler der står til rådighed. - Men husk, at hvad summen af disse punkter end bliver, vil barnet ikke få en god tilværelse, medmindre det efterhånden får tillid til sit eget værd og udvikler en høj moral. I modsat fald er det sandsynligt, at resultatet bliver til belastning for alle, barnet selv inklusive.

     Lad ikke den kærlighed og hengivenhed, du nærer for barnet, få dig til at glemme, at det ikke i det lange løb kan få en god tilværelse, hvis det ikke bliver ført ind på den vej, der fører til overlevelse. Dersom barnet bliver afsporet, vil det imidlertid ikke være nogen tilfældighed, for vore dages samfund er skræddersyet til at lade børnenes liv slå fejl.

     Det vil være en kolossal hjælp, om du opnår barnets forståelse af anvisningerne her i bogen sammen med dets tilslutning til at følge dem.

     Hvad der også er en god hjælp i praksis, er simpelthen at forsøge at være barnets ven. Det er helt afgjort, at et barn behøver venner. Prøv at finde ud af, hvad barnets problem i virkelig-heden er, og prøv så at hjælpe det med at løse problemet - men uden at trampe på dets egne løsninger. Iagttag barnet, også mens det er spædt. Lyt til hvad børn fortæller dig om deres eget liv. Lad dem hjælpe - ellers vil de blive overvældet af en fornemmelse af at stå i gæld til dig, og denne fornemmelse vil de være nødt til at undertrykke.

     Det vil være en enorm hjælp for barnet, hvis du kan få det til at forstå og gå ind for denne vej til lykke, og få det til at følge den. Dette kan få en enorm virkning på barnets fortsatte tilværelse - på dets overlevelse. Og også på din egen.

     Det er en kendsgerning, at et barn ikke klarer sig godt uden kærlighed. De fleste børn har et væld af kærlighed at gengælde med.

     På vejen til lykke må man give kærlighed og hjælp til børn, lige fra deres spæde barndom til den voksne tilværelses begyndelse.