a den europæiske “Hvad er Scientologi?“-udstilling fornyligt besøgte København, var der nogle af de besøgende, der spurgte, om Scientologi blev praktiseret af hele familier, og hvilken form for hjælp det havde givet dem.

     Blandt den voksende menighed af scientologer i Danmark, er der en del familier, som både har anden- og tredje- generations medlemmer af Kirken.

     I det følgende interview, giver vi et førstehåndsindtryk af den måde Scientologi hjælper familier i hele Danmark med at modnes og holde sammen. Scientologerne selv har sjældent noget offentligt forum, hvor de kan fortælle, hvad Scientologi har gjort for dem.

     Vibeke Lillelund er 69 år gammel, og hun har været scientolog siden ’87. Hendes datter, Christine Astrupgaard, er 30 år gammel, og har, ligesom sin mor, været scientolog siden ’87.

     Vibeke: “Jeg husker stadig helt tydeligt, den første gang jeg talte med en scientolog om Scientologi. Vi er i familie, og til en familiefest stod vi i køkkenet og talte om de store spørgsmål i livet, da hun opfordrede mig til at komme forbi hendes kirke og høre et fordrag. Dagen kom, og min datter syntes, at det ville være interessant at finde ud af, hvad det egentlig var - og så tog jeg med. Ja, det var faktisk min datter, der fik mig til at tage med den dag. Foredraget handlede om kommunikation - og hvad det består af, såsom at anerkende en person for, hvad han har sagt, osv.osv. og vi syntes begge, det var utroligt interessant.”

     Christine: “Lige efter det foredrag tog jeg til New York på ferie, og da jeg kom hjem, startede vi på et kursus sammen.

     Det første kursus, jeg tog, handlede om, hvordan en person kan blive undertrykt af en anden person i en sådan grad, at han bliver syg. Du ved, det er almindeligt kendt, at hvis du f.eks. har en virkelig sur chef på dit arbejde, så er det mere sandsynligt, at du kommer hjem med hovedpine eller får ondt i maven, og jeg havde lidt af gentagne blærebetændelser i mindst fire år. Jeg havde det næsten hele tiden, og det var meget, meget smertefuldt. Vi havde prøvet alle mulige ting for at afhjælpe mine problemer. Efter at have prøvet alt, hvad der kunne gøres indenfor traditionel behandling, vendte vi os til homøopater, alternativ medicin og healing, men intet af det hjalp.

     Så kom jeg på det her meget interessante kursus i Scientologi, og jeg fandt ud af, hvem der havde en undertrykkende indflydelse i mit liv, og jeg fik løst problemet. Efter det vidste jeg, at Scientologi virker. Og efter det havde jeg lyst til at lave flere kurser og prøve at få åndelig vejledning.”

     Frihed: “Hvordan har det påvirket jeres familieliv, at I er scientologer?”

     Vibeke: “De fleste i vores familie er scientologer, og der er også nogen, der ikke er. Men eftersom både min mand og jeg, vores to døtre og vores svigersøn er scientologer, er der selvfølgelig mange ting, vi er enige om, og vi taler meget sammen om det, hvilket giver et meget specielt sammenhold. Vi kan både tale om livets store og små spørgsmål, om hvor vi kommer fra, om åndelig bevidsthed - og vi hjælper hinanden i dagligdagen ved at anvende de principper og metoder, der findes i Scientologi, til at løse hverdagens problemer.

     Det at være scientolog har gjort mig meget mere rummelig, forstået på den måde, at der er blevet mere plads til andre mennesker og deres meninger. Jeg er meget mere tolerant end før - og det har selvfølgelig også indflydelse på mit familieliv.”

     Før jeg blev scientolog, var jeg meget kritisk over for min familie, især min mor. Men... jeg brød også de regler vi havde der hjemme hele tiden, som f.eks. at bruge min mors sweaters uden at have spurgt om lov, og det resulterede i, at der var et meget stresset forhold mellem os. Da jeg begyndte at arbejde med Scientologi, var jeg nødt til at se på, hvad jeg selv var skyld i, og at jeg selv var ansvarlig for min egen tilstand. Det ændrede hele mit syn på min mor, og jeg blev ligefrem og ærlig overfor hende, og idag har vi det bedste forhold til hinanden.

     Jeg hører sjældent om et mordatter forhold, der er så tæt, som vores er.”

     Frihed: “Hvordan bruger du Scientologi principperne i opdragelsen af dine børn?”

     Christine: “Det sker selvfølgelig en gang imellem, at min mand og jeg er uenige om et eller andet. Så sørger vi for aldrig at diskutere, når børnene er i nærheden, da det kunne gøre dem utrykke og få dem til at bekymre sig over, om der nu er noget galt med far og mor. Da familien er deres faste holdepunkt, er det vigtigt, at den er kærlig og stabil, og de voksnes problemer er helt klart ikke børnenes.

     En anden ting, som muligvis er forskellig fra andre forældres børneopdragelse, er at vores børns ting - tøj, legetøj og så videre - er deres eget. Vi blander os aldrig i, hvad de gør med deres ejendele; hvis de ønsker at male på deres dukker, eller hvad de nu gør med deres egne ting, så har de fuld ret til det. Så deres værelse og deres ting har de fuld råderet over. Når jeg gør rent på deres værelse, så spørger jeg dem først, og de hjælper selv med

     Vi bruger også meget tid på at lade børnene hjælpe til, da det er meget vigtigt at give et barn, der gerne vil hjælpe med noget, lov til at hjælpe. Og ja, det tager en hel del længere tid at vaske gulvet, men hvad så; det gør børnene glade at få lov til at hjælpe, og du kan se, hvor stolte de er bagefter. Du kan se, at det giver dem selvtillid.

     En anden lille ting, som er meget simpel, er at lede barnets opmærksomhed udad mod hans eller hendes omgivelser, hvis barnet er oprevet. For et par uger siden blev vores mindste, som er næsten to år gammel, meget oprevet. Det var over hendes sengetid, og hun var træt. Hun havde kun været hysterisk på den her måde en gang før, og jeg bar hende lidt rundt i et forsøg på at berolige hende.

     Så kom jeg pludselig i tanke om noget som L. Ron Hubbard (grundlæggeren af Scientologi religionen) havde skrevet om dette - at vise barnet hans eller hendes omgivelser, og det gjorde jeg så. Jeg gik omkring i stuen og bad hende om at kigge på billederne på væggen; det gjorde hun og jeg anerkendte hende for det. Så bad jeg hende om at kigge på bordet, og det gjorde hun og jeg anerkendte hende, og så videre. Jeg gjorde selvfølgelig dette i en meget beroligende tone, og på mindre end et minut var hun rolig, og jeg kunne læse en godnathistorie for hende, og hun faldt hurtigt i søvn, og det var så det.

     Utrolig nemt - et lille stykke Scientologi teknologi, der kan bruges i hverdagen. Og det er, hvad jeg virkelig godt kan lide ved det - det gør ens liv meget nemmere.”